Sådan får du en spisekrog med indbygget opbevaring
Få stylist Julie Løwensteins bedste tips til, hvordan du optimerer pladsen derhjemme.
Spiseplads og opbevaring i ét – SÅDAN!
PROBLEMER
- Julie og Peters køkken-alrum kommer hurtigt til at se rodet ud. De mangler opbevaring, der kan rumme alle deres køkkenting, uden at det bliver tungt at se på.
- Familien vil også gerne have en hyggekrog med spisepladser, men samtidig så meget opbevaring som muligt.
LØSNINGER
En let vej til mere opbevaring i en lille spisekrog er at lave siddepladser med indbygget lager. Byg fx en slagbænk, hvor du kan gemme dine ting.
Det skal både være praktisk og behageligt at have en slagbænk, så husk hynder og puder.
Skab stemning og orden med en reolvæg. Giv din reol personlig charme med fine vaser, kogebøger, arvestykker, familiebilleder og andre småting, der skaber hygge i spisekrogen. Men sørg også for at have rum med låger, hvor du kan gemme de ting, der forstyrrer øjet, fx ekstra servietter, stearinlys og sugerør.
- Skab dybde i rummet med en mørk farve på bagvæggen, men mal dit spisebord i en lysere farve, så helhedsudtrykket bliver let og roligt.
Tilføj lidt liv og spil i spisekrogen ved at give dine stole forskellige farver, men sørg for at holde dig til afdæmpede toner, så de ikke tager for meget fokus.

DIY hynde som rygstøtte
Vil du gerne sidde ordentligt uden for mange løse puder, der fylder eller rutsjer rundt? Sy en fin aflang hynde som rygstøtte, og hæng den op i læderstropper. På den måde fylder hynden mindre og pynter fint på væggen.
Uldstof, til ryghynde, 647 kr., skum, 150 kr., læderstropper, 52 kr., alt fra Stof & Stil, vægmaling, i farven ‘5180 Oslo’, 599 kr., Jotun.

Smart slagbænk med opbevaring
Det smarte ved en slagbænk er opbevaringsrummet under siddepladserne. Det giver god mulighed for at gemme ting væk, der ellers fylder meget. Julie og Peter bruger den fx til tomme flasker, tæpper, duge og rengøringsmidler. Sørg for, at slagbænken går en smule ind forneden, så kan benene bedre være der.
Materialer til slagbænk, 2.940 kr., Silvan, stolen er malet i ‘1973 Antikk grå’, Jotun.

Fin radiatorskjuler
Bliver der let rodet i dit køkkenalrum? En nem vej til et roligere udtryk er at gemme forstyrrende elementer som radiatoren væk. Udnyt samtidig pladsen oven på ved at give radiatorskjuleren en hylde på toppen. Her er den lavet med magneter, så fronten kan klikkes af og på. Radiatorskjulere fås færdiglavet i forskellige størrelser, mål op, og sav skjuleren til, hvis det er nødvendigt.
Radiatorskjuler, 1.038 kr., træplade, til spisebord, 1.399 kr., begge fra Silvan, bordpladen er malet i farven i ‘1973 Antikk grå’ fra Jotun, bordbukke, 50 kr., Ikea, stolen er malet i farven ‘5362 Fusion’ fra Jotun.

Friske blomster
TIP Brug friske blomster til at understrege stemningen i spisekrogen. Forkæl fx dig selv med et blomsterabonnement fra Posy.dk, og få unikke buketter leveret til dit hjem hver uge fra 199 kr.

Hyggelig spisekrog
Bogkasser, ‘Kubik’, fås i flere varianter, med to rum, h 70 x b 35 cm, 1.503 kr., med fire rum, h 70 x b 70 cm, 1.999 kr., låger, fra 249 kr., Trævarefabrikernes Udsalg, loftlampe, ‘Ambit’, h 23,8 x dia 40 cm, 1.895 kr., Muuto, bomuldshynde, 40 x 40 cm, 249 kr., Notre Dame, krus, ‘Passion’, h 10,4 x dia 8,7 cm, 79 kr., skål, ‘Passion’, h 6,5 x dia 13,7 cm, 69 kr., begge fra Aida.

Hvid slagbænk med opbevaring
Slagbænk, med opbevaring, i lamineret birk, h 80 x b 131 x d 60 cm, 5.699 kr., Oliver Furniture.

Skulpturel reol fra Montana
Reol, ’Bend’, h 117 x b 69,6 x d 30 cm, 9.595 kr., Montana v/ Casanova Furniture.

Fin pendel fra DybergLarsen
Pendel, ‘Cham- berline’, h 16 x dia 40 cm, 1.700 kr., DybergLarsen v/ Lampemesteren.

Pato Sledge stol fra Fredericia
Stol, ’Pato Sledge’, fås i flere farver, h 79 x sh 46,5 x b 54,5 x d51 cm, 1.400 kr., Fredericia.

Fine kopper fra Excel
Kopper, ’Coffee Cup Medium’, h 10 x dia 8 cm, 89 kr., Excel.

Lækkert pudebetræk fra Madam Stoltz
Pudebetræk, ’Pure cotton velvet’, 50 x 50 cm, 175 kr., Madam Stoltz.
