Match den rustikke væg med enkel kunst og et fedt plankebord med smedejernsstel.

© Ditte Capion

Sådan indretter du dit hjem med rå murstensvægge

Den rå murstensvæg er et velkendt syn, og der er et væld af DIY-guides til, hvordan du får en lækker, rustik væg i dit eget hjem. Men før man kaster sig ud i det med hammer og mejsel, er her et par tips til, hvordan du indretter det bedst.

18. august 2016 af Julie Løwenstein og Sarah Lyster Nielsen

Rustikke rammer i hjemmet

Rå murstensvægge er efterhånden alle vegne, både fysisk og digitalt i form af gør-det-selv-guides. Men hvad skal du være opmærksom på, når du overvejer at føre projektet ud i livet, og hvordan får du mest ud af din murstensvæg? Bolig Magasinets stylist Julie Løwenstein giver her nogle tips til, hvordan du får det bedste resultat.

Hvis du stadig er i overvejelsesfasen, så tænk det grundigt igennem

Når du overvejer at lave en bar murstensvæg derhjemme, så skal du overveje nogle forskellige ting. Til at starte med ved du ikke med sikkerhed, hvad du kommer ind til - er der overhovedet mursten, hvilken farve har stenene og er der måske bindingsværk? Derfor er det en god idé at gøre forarbejdet, så du har en idé om resultatet, og hvis du ikke kan få svar, skal du gøre op med dig selv, om du alligevel vil gennemføre. Det kræver en indsats, men hvis du er vild med looket, så er det bare om at gøre det. Husk også at give det en form for grunder eller forsegling, så den ikke støver og kræver for meget vedligeholdelse. 

De bare mursten giver et rum mere kant og ændrer udtrykket

Effekten kan selvfølgelig variere fra rum til rum og afhænger f.eks. også af lysindfald, men generelt giver en murstensvæg et råt look og en industriel New Yorker-vibe. Det giver desuden indtryk af et lidt mørkere rum, da væggen ikke afspejler lyset på samme måde som en malet væg, men det giver samtidigt også rummet mere kant. Væggen tager meget opmærksomhed, men kan give et nyt udtryk til et rum, der mangler lidt personlighed.

Stue med murstensvæg og møbler i dæmpede farver

Møblerne er enkle og rustikke, og farverne er holdt meget tone-i-tone for ikke at clashe med væggen.

© Christina Kayser Onsgaard

Indret med stilrene møbler og enkel grafisk kunst

Den rustikke væg fylder meget i et rum, så giv den lov til at tale for sig selv. Pas på med at hænge kunst på den, og lad de andre vægge i rummet være relativt simple, f.eks. med helt enkelt, grafisk kunst. På samme måde må møblerne meget gerne være simple og fortsætte de rene linjer, så de ikke fylder for meget. Hvis man vil køre videre i det industrielle look, kan man f.eks. finde et smedejernsbord med rå planker og store industrilamper. Hvis man vælger en mere retroagtig stil, kan det hurtigt komme til at virke gammeldags med den bare væg, så der skal man finde en god balance. Det handler om at understrege væggen uden at overdøve den, og det kan man enten gøre ved at køre stilen videre eller løfte den med noget let.

Indret efter farven på stenene

Når du vælger møbler, kunst og hvad der ellers skal være i rummet, så sørg for, at det harmonerer med væggens farve. Som sagt fylder væggen en del i et rum og det er vigtigt, at de andre farver i rummet ikke clasher for meget med murstenene. Ligesom med møbler er det vigtigt at vælge farvetoner, der harmonerer med og understreger væggen uden at larme for meget.

Hvis du gerne vil finde flere tricks og gode idéer til, hvordan du laver din egen murstensvæg, så kan du læse mere hos Passions for Fashion her og hos Sonoma Seven her.

Læs flere tips til kreativ boligindretning:

  • 3 veje til smukke vægge med struktur

  • Guide: Sådan former farver dit rum

  • Sådan indretter du med (grønne) print i stuen

  • Håndplukket til dig

    Seneste

    Måske er du interesseret i ...