Sådan indretter du pusleplads på få kvadratmeter - eller slet ingen

Selv uden gulvplads kan du finde en fin løsning!

Puslepladser i hjemmet
© Pinterest

Første gang du bliver mor eller far er det hele både nyt og overraskende og én af de få ting, du absolut gør klog i at have på plads - hvis ikke før, så i hvert fald tidligt i babys liv - det er puslepladsen.

Men hvordan laver man den smartest, tænker du måske. Hvad har jeg brug for ved puslebordet? Altså udover lige bleer, selvfølgelig.

I kommer til at tilbringe mange stunder ved lige præcis dette bord, så hvorfor ikke gøre det hele både hyggeligt og nemt. Vi guider dig her til hvordan.

Hvilket puslebord skal jeg vælge?

Når det gælder puslebordet afhænger det i høj grad af rummet. Der findes mange pladsbesparende løsninger at gå efter. Her er fire oplagte løsninger på problemer med plads i små hjem.

På væggen

Smart væghængt pusleplads
© Troll

Når du vælger et væghængt puslebord er det vigtigt, at du sikrer dig, at væggen kan holde til vægten. Der findes både varianter i træ og metal. Gå efter en udgave med hyldeplads langs væggen - det bliver du glad for.

BILLEDE puslebord fra Troll i massivt birk.

Ikea-hack

Du kan vælge at bruge en kommode - fx Malm fra Ikea - og montere en pusledel på toppen. Det giver plads til babys tøj i kommoden og med et par hylder over puslepladsen har du plads til det meste, du får brug for på ca. én kvadratmeter.

BILLEDE Malm-kommoden med den skræddersyede pusledel Växla, der kan købes via New Swedish Design

Det lille bord

Pusleplads fra IKEA
© Ikea

Den billigste løsning er Ikea Sniglar puslebord, som ikke fylder mere i areal end selve puslepuden. Med andre ord også en lille løsning, hvor til der findes forskelligt udstyr, der passer til som fx. skraldespand og små skåle, du kan hænge på kanten. Smart løsning, der dog har sine begrænsninger i forhold til opbevaring.

BILLEDE 'Sniglar' puslebord fra Ikea til 229 kr.

På vaskemaskinen, sengen eller badekaret

Pusleplads på vaskemaskine
© Roba

Skal pladsoptimering skrues helt op, kan du købe løsninger, som transformere nuværende møbler til et puslebord. Du kan blandt andet finde toppe, der passer til babys seng eller endda til vaskemaskinen og badekaret, så du på den måde ikke behøver at frigive gulvplads eller vægplads til at skabe en fin puslekrog.

BILLEDE Pusleplads fra Roba til 499 kr. hos Pinkorblue.dk

Pusleplads med skykanter
© Baumgarten Design

Har du behov for at mindske risikoen for at den lille falder ned, kan du købe en pusleplade fra Baumgarten Design, der minimerer risikoen og også kan bruges som underlag på en kommode, der ikke er helt dyb nok til puslepuden.

BILLEDE Pusleplade til 599 kr.

Idéer til opbevaring på puslebordet

Når du indretter pusleplads, er det vigtigt, at du sørger for at tingene, du skal bruge, er indenfor rækkevidde, for du har ikke lyst til at efterlade baby uden opsyn.

Sørg derfor for at både bleer, klude, stofbleer, salve, skiftetøj, termometer, næsesuger og hvad du ellers måtte have brug for er lige ved hånden.

Brug fine kurve til tingene. Har du ikke meget plads på eller i selve bordet, kan du hænge hylder eller en hultavle op til tingene over puslebordet.

Du kan fx vælge at opbevare tøjet i kasser som her.