Sådan laver du en garderobe med skrå vægge
På papiret er Kristines soveværelse stort, men de skrå vægge gør det svært at udnytte pladsen og indrette rummet. Se, hvordan stylist Julie Løwenstein fik forvandlet det aflange rum til en drømmegarderobe.
Makeover af garderobe med skrå vægge
PROBLEMER:
1. Kristine har et aflangt soveværelse. I den ene ende står sengen, i den anden skal hendes garderobe være, men de skrå vægge gør det svært at udnytte pladsen.
2. Stiller Kristine et skab på den lige væg, tager det al pladsen ud i rummet, og hun kan ikke udnytte rummet under skråvæggen og pladsen for enden.
3. Kristine vil gerne have en overskuelig garderobe med plads til opbevaring af tøj, sko m.m.

Garderobe med genial opbevaring
LØSNINGER:
1. Et fleksibelt hyldesystem på skinner er en god løsning, hvis du har skråvægge, fordi du kan udnytte pladsen mere optimalt. Du kan variere hyldebredden, så det passer præcis – og flytte hylderne efter behov.
2. For at skabe en følelse af helhed er det en god idé at male væggene i garderoben. Det afgrænser garderoben visuelt og skaber et rum i rummet, og selv om farven er lidt mørk, skaber den dybde i rummet, og får det til at syne større.
3. Et gammelt vindue er med til at afgrænse gaderoben fra soveområdet. Men det gennemsigtige glas giver et fint, let udtryk.
4. For at gøre garderoben ekstra fleksibel har Kristine fået en bøjlestang lavet af et vvs-rør.
5. Den skrå væg er udnyttet med en hjemmebygget kasse på hjul. Kassen er nem at rulle ud og tager ikke pladsen fra noget andet.

Opbevaring til stort og småt
Husk opbevaring til både stort og småt, når du indretter garderoben, så er det nemmere at holde orden. Drømmer du om et let, luftigt look, er gennemsigtige opbevaringskasser et hit, og samtidig finder du lynhurtigt det, du mangler.
Spejl, ‘Flip spejl’, h 34,5 x b 28 x d 19,5 cm, 699 kr., Normann Copenhagen, bakke, ‘Nic Nac’, fås i flere farver og størrelser, h 4 x b 34 x d 23 cm, 299 kr., Normann Copenhagen, opbevaringsæske, ‘Clear Drawer’, i plexiglas, fås i flere størrelser, mellem, h 14 x b 35 x d 37 cm, 399 kr., stor, h 20,5 x b 35 x d 37 cm, 549 kr., Nomess.

Fleksibelt hyldesystem i garderoben
Et fleksibelt hyldesystem, hvor du kan regulere hyldebredden og -placeringen, gør det lettere at udnytte selv mindre områder, som ellers ville være svære at bruge til opbevaring. Samtidig kan det tilpasses netop dit rum og dets udfordringer. Og du kan flytte hylderne, når du får nye idéer og behov.
Opbevaringsæske, ‘Clear Drawer no.2’, i plexiglas, h 17,5 x b 10,5 x d 33 cm, 179 kr., Nomess, kurv, ‘Lavinia’, sæt med to, lille, h 26 x dia 22 cm, stor, h 32 x dia 31 cm, 500 kr., Lene Bjerre.

Hjemmebygget-kasse
Udnyt arealet under den skrå væg optimalt med en hjemmebygget-kasse, hvor du kan opbevare vasketøj, ekstra dyner eller større ting, du ikke bruger dagligt. Sørg for at sætte hjul under kassen, så du let kan køre den frem og tilbage.
Træ, 1.826 kr., hjul, 212 kr., begge fra Silvan, k rog, ‘S-Hooks’, fås i flere farver, h 10,5 cm, 20 kr., Nomess.
TIP Drømmer du om at lave dit eget walk-in closet? Tjek væggens kvalitet, før du går i gang. Har du en muret væg, kan den nemt bære et hav af hylder. Lyder den tilgengæld hul, skal du være lidt påpasselig, da den kan have svært ved at bære vægten af hylderne. Få mere inspiration til en skøn garderobe på næste side.

Smart bøjlestang
TIP Se, hvordan du giver enkle metalbøljer et nyt, fint look med læder her.
Regnestykke:
Maling, Jotun 1.058 kr.
Reolsystem, Silvan 1.406 kr.
Træ, Silvan 3.194 kr.
Bøjlestang og hjul, Silvan 368 kr.
Vindue, Genbyg 375 kr.
I alt 6.401 kr

Smart gear til garderoben
Kurv, ‘Taw’, i stål, h 23,5 x b 32 x d 27 cm, 130 kr., House Doctor.

Små stofposer til opbevaring
Stof, i forskellige mønstre, 100 % bomuld, b 150 x l 300 cm, 69 kr., Ikea.
TIP Sy små stofposer til opbevaring af nylonstrømper, silketørklæder og andre småting. Eller små poser til lavendel, så der dufter godt i garderoben

Garderobesystem fra Ikea
Garderobesystem, ‘Stolmen’, med to sektioner, h 210-330 x b 235 x d 50 cm, 2.860 kr., Ikea.

Bøjler med lædersnor
Bøjle, ‘Georg’, med lædersnor, h 11,3 x b 45 x d 2,8 cm, 390 kr., Skagerak v/Stilleben.

Praktisk og anderledes vasketøjskurv
Vasketøjskurv, med tre rum, h 60 x b 75 x d 35 cm, 249 kr., Fenomen.dk.
