Rendyrket grafisk billedvæg
Elsker du et stramt, stilrent look? Så er enkle, sorte rammer og motiver i afstemte farver den direkte vej til en fin billedvæg, der giver dit hjem karakter.
LÆS OGSÅ 39 topinspirerende billedvægge.
Sådan gør du:
· Vælg ens rammer til dine kunstværker. Det giver et enkelt, grafisk udtryk.
· Hold dig til en relativt stram farveholdning på kunsten. Men lad gerne en enkelt farve gå igen i et par af værkerne samt i fx en lampe eller et stykke keramik på bordet. Det skaber en diskret, men skøn sammenhæng, som binder rummet sammen.
· Vil du understrege det stilrene udtryk, så gå all-in på kunst i sort-hvide farver.
· Sørg for, at mindst to af billedvæggens sider holder kant, og at mellemrummene er nogenlunde lige store. Alternativt kan du evt. sætte billederne op, så de danner en firkant.
· Start evt. med at lægge billederne på gulvet, så du kan prøve dig frem, indtil du finder den helt rigtige komposition.
Billede: Print med flyvende hus fra Society6.com, to små illustrationer, øverst ‘Hazy Hobro Dream’ nederst ‘Knippelsbro’, begge af Luke Lørimer v/Art Rebels, fotocollage af Villy Ollero v/Society6.com, plakat, ‘Bones’, af Anders Linden v/Wonderwall.se, bord fra Ilva, vintage-Ikea-stole, bladformet keramikfad fra Gerda Østergaard, øvrige er loppefund.