Sådan slipper du af med glimmer uønskede steder

På neglene, på gulvet, i håret og på huden. Løsningen finder du her.

© iStock

Hvem elsker ikke glimmer?

Glimmer er godt til alt. Det kan redde en kedelig borddækning, en kjole, håret - ja, hvad kan glimmer ikke redde?

Dermed ikke sagt, at det er helt uproblematisk at kaste om sig med glimmer.

Det kan være besværligt som bare pokker at fjerne igen. Men det er der heldigvis råd for, så dine gæster ikke skal forlade dit hjem som omvandrende diskokugler.

© iStock

Glimmernegle

Glimmernegle er smukke, men ikke helt nemt at fjerne igen. Ifølge Catherine Quinn O'Neill fra Allure.com, skal du gøre en vatrundel helt våd i neglelakfjerner med acetone, lægge den på neglen og pakke fingeren ind i sølvpapir. Lad det sidde i 5 minutter (nogle gange længere), og derefter burde du kunne tørre både neglelak og glimmer af.

Glimmer i håret

Vi har vist alle sammen prøvet at have glimmer i håret efter fastelavn, nytår eller en anden god fest og her hjælper ingen kære shampoo, men det er her Yoav Tauber kommer os til undsætning!

Han er manager hos José Eber Salon i New Jersey og forklarer, at glimmer kommer nemmest ud af håret ved at putte en masse olivenolie i hovedbunden og massere det godt rundt. Lad det sidde i 10 minutter og vask håret. Resultatet vil være glimmerfrit og silkeblødt hår.

© iStock

Glimmer på tøjet

Du kan lige så godt tro om, hvis du tror at glimmer kan rystes af tøjet. Det tager måske det overfladiske, men du skal ikke lade dig narre.

Vi har fået et godt tip fra kidspot.com: Hvis dit tøj ligner at en fe er eksploderet ud over det, skal du ligge tøjet på et håndklæde og sprøjte tøjet godt til med almindelig hårspray. Sørg for, at du får sprøjtet alle steder, der er glimmer. Lad sprayen tørre, til den er tør. Vask tøjet i vaskemaskinen ALENE - ellers risikerer du at glimmeret spreder sig til det andet tøj. En almindelig vask burde kunne fjerne al glimmeret.

Hvis det glimmerramte tøj eller stof ikke kan tåle vask, kan du forsøge dig med en fnugrulle. De bedste til dette formål er dem, der er egnet til at fjerne dyrehår.

Glimmer på huden

De fleste ved, at glimmer ikke bare kan vaskes af hænderne med vand. Nogle gange er det heller ikke engang nok at bruge sæbe. Det du så kan gøre, ifølge Kathy Adams hos ehow.com, er at smøre godt med håndcreme rundt på hænderne. Det samler glimmeret op på vejen, og du kan tørre hænderne rene med køkkenrulle. Vask derefter hænderne med vand og sæbe.

© iStock

Øjenskygge med glimmer

Øjenskygger har det med at drysse, og det kan være ret så irriterende når resten af makeuppen er lagt. Men der er håb! Det du nemt kan gøre, uden at ødelægge hele makeuppen, er at vikle tape om en finger og duppe der, hvor øjenskyggen har drysset. Enkelt og nemt. Det skriver Catherine Quinn O'Neill på Allure.com

Glimrende gulv

Et gulv fyldt med glimmer er sjældent sjovt dagen efter festen. Er det på gulvet, er det som regel over det hele. En effektiv metode til at fjerne det på er med modellervoks. Hvis du skal følge det råd som online avisen thesun.co.uk giver, så finder du simplehent løsningen på børneværelset. Hvis du har en datter, vil hun nok elske at få sin modellervoks tilbage, fyldt med glimmer. Win-win situation.