Sådan vælger du den bedste grå farve til dit hjem
Grå er ikke bare grå. Selvom du vælger en neutral grå vil den formentlig ikke fremstå sådan, for der er mere på spil end hvad du ser i farvekortet.
Drømmer du om grå vægge derhjemme, så undgå at begå en af de mest typiske fejl, når du skal vælge nuance!
Du kan nemlig ikke blot finde farvekortet frem og gå ud fra det udelukkende. Meget kan nå at ændre sig før malingen er tør, og den antracit grå, du drømte om, ser måske helt anderledes ud, når den er landet på væggene i din stue.
Hvorfor kan du blive klogere på her, hvor farveeksperten forklarer, hvorfor det faktisk kræver en større indsats at ramme plet - og hvordan du gør det.
Der findes et hav af nuancer at vælge imellem, når det kommer til grå, men du skal gøre dit forarbejde særligt grundigt, når det gælder den umiddelbart neutrale farve, så du ikke ender med en iskold grå eller en grumset greige, hvis drømmen var en anden.
Nina Klæboe Mørkve er skandinavisk farvechef i Jotun og ved næsten alt om den populære grå farve.
Hendes bedste råd er at teste farver, møbler og materialer sammen, før du beslutter dig.
- En kold grå væg imod en varm grå sofa kan få sofaen til at virke både gul og ”beskidt” i tonen, mens væggen på den anden side virker blålig og kold, fortæller farveeksperten.
Vejen frem er derfor at benytte sig af farveprøver på den eller de vægge der skal males.
Grå er ikke bare grå!
- Det er vigtigt at vide, at grå ikke bare er grå. Den findes i mange nuancer og det er ikke givet, at alle toner er pæne sammen med andre farver og materialer, selvom man anser grå som en neutral farve, fortæller Kløboe Mørkve, som deler de grå nuancer ind i tre kategorier; De neutrale, de varme og de gyldne.
Og det er de gyldne gråfarver med gult i sig, som er mest populære, ifølge farveeksperten.
- De er populære, fordi de fungerer godt med både de hvide nuancer, mange har på lister og detaljer, fortæller hun.
Varm, neutral og greige - sådan kender du forskel
Holdt op mod hinanden ser man stor forskel på en varm gråtone og en neutral gråtone. Men har du ikke mulighed for at sammenligne, når du skal vælge farve, skal du ifølge farveeksperten gøre følgende:
- Neutrale gråtoner er kendetegnet ved, at de har et N i NCS-koden De såkaldte greige muldvarpetoner har ofte en stor andel af rødt og sort i sig og vil blive opfattet som mere kølige end gråbeige, som har mere gul end rød i sig. Desuden har vi også de blålige gråtoner, som altså har blå i sig og opleves mere kølige. Gråtoner kan også have en stor andel af grøn i sig og så opfattes de som svagt gyldne og andre gange som køligere grågrønne toner, forklarer hun.
Hvilken hvid passer til grå?
Valget af grå farve bør foretages ud fra, hvilken hvid, du har på lister og karme – og omvendt.
Eksperten forklarer, at den hvid, der bliver kaldt standardhvid fra fabrikkerne, ofte er gyldne hvide, og ikke helt neutrale hvide, som mange tror, og derfor vil de fremstå mere gullige, når de bliver kombineret med kølige, neutrale gråtoner.
- Så vil de kølige og neutrale gråtoner fremstå blålige og til tider lilla. Det oplever mange desværre efter de har valgt den forkerte grå farve, forklarer Nina Klæboe Mørkve.
Kombinerer du derimod på den gyldne hvide med greige vil den virke rosa pga af rosa pga af det røde i farven.
Sammen med kølige, neutrale greige gråtoner anbefaler vi ofte den hvidere og mere neutrale hvid, Lady 9918 Klassisk Hvid. Men husk, at denne hvid er langt hvidere end standard hvid, som mange har på vinduer, døre og lister, så tænk på helheden.
Hvilken effekt skal din grå farve have på stemningen?
Der er stor forskel på, om du bevæger dig i den mørke ende af gråskalaen eller den lyse – begge ender har fordele.
- Det er ikke sådan, at kun lyse farver kan få et rum til at virke større. En mørk farve kan skabe dybde, og det kan også gøre underværker for rumfølelsen. Lyse rum kan opfattes som svale, friske og rene, mens mørke toner ofte opfattes som mere eksklusive og elegante, fortæller farveeksperten i Jotun, Kløboe Mærkve.
Mange vælger et monokromt farvesammensætning i hjemmet med tone i tone-nuancer af grå.
-Farver som glider gennem boligen – fra lyse til mørke nuancer af grå kan kombineres på kryds og tværs med stort held.
Farver, der passer til grå
Grå går ikke bare godt sammen med grå og hvid. Gråtoner egner sig også glimrende sammen med andre kulører. Og du behøver ikke nødvendigvis at male en hel væg for at få andre farver ind. Se bare hvor fint
Men grått er ikke bare fint mot grått og hvitt. Gråfargen gjør seg glimrende til flere kulører.
En sikker vinder er kombinationen af grå og blå, mener hun.
- Farven Deco Blue passer fx til både kølige og varme gråtoner og er en garanteret succes med andre ord. Deco Pink er en farve, som også passer rigtig godt med grå, siger hun.