Sådan bruger du flotte krukker til opbevaring

Se, hvordan redaktionen bruger fine porcelænskrukker til alt fra slik til vatrondeller.

© boligmagasinet.dk
© boligmagasinet.dk

Tina Zaremba, artdirector
"Jeg bruger krukken til vatrondeller på min kommode i soveværelset, hvor den indgår i et hyggeligt, lille tableau. Fordi rondellerne er hvide, er krukken også pæn uden låg, men jeg vil egentlig helst sætte låget på, fordi det er så fint."

© boligmagasinet.dk

Anja Hellberg, redaktionschef
"Jeg tilhører den type, hvis liv simpelthen er lykkeligere med et vist dagligt indtag af sukker. Min Sagaform-krukke er altid fyldt med lækkerier, som jeg kan gå og hapse af i løbet af dagen - og heldigvis er mine børn stadig så små, at de blot tror, det er en tom pyntegenstand med et flot låg."

© boligmagasinet.dk

Louise Lehrmann, chefredaktør "De marmeladeglas, du køber i supermarkedet, er sjældent særligt pæne, og derfor hælder jeg marmeladen over i en krukke. Så ser det også hjemmelavet ud - et smart tip til alle travle mødre. Samtidig synes jeg, det er sjovt at kombinere mit Musselmalede stel med krukken fra Sagaform, fordi de to mønstre på én gang er meget forskellige, men alligevel lidt magen til hinanden."

Lige nu kan du få en flot retro-krukke fra Sagaform sammen med tre numre af Bolig Magasinet for kun 99 kr. + 49 kr. i porto. Klik her for at bestille tilbuddet