Sådan kan kaffegrums løse dine hverdags-problemer

Ofte havner kaffegrums bare i skraldespanden, når vi har lavet kaffe. Men vidste du, at det tørre grums faktisk kan gøre gavn og bruges til meget andet?

© Colourbox

Kaffegrums kan bruges både ude og inde. Vi har samlet 5 tips til, hvordan du nemt kan udnytte dit affald, så det ikke havner i skraldespanden.

Hjemmelavet bodyscrub

Det tager ikke lang tid at lave sin egen bodyscrub. Tag et par håndfulde kaffegrums og tilsæt en lille smule olie til du synes, massen er jævn og godt klistret. Tag din nye bodyscrub med i bad og mærk, hvordan din hud bliver silkeblød.

Fine og lugtfrie hænder

Kaffegrums er virkelig smart, hvis du eksempelvis har fået olie på hænderne. Hvis dine hænder med vand og kaffegrums – olien forsvinder, og du får samtidig helt bløde hænder. Derudover fungerer kaffegrums rigtig godt som lugtfjerner, hvis du har ordnet fisk eller hakket løg og hvidløg.

Læs også: Urban ECO.

Foto: Flickr, Glenn Fleishman

Farvel til dræbersnegle

Hvis din have er plaget af dræbersnegle, så kan du sprede lidt grums ud på jorden. Sneglene er nemlig ikke vilde med koffein, så de vil højst sandsynligt gå udenom din have. Derudover fungerer kaffegrums også som gødning til din jord.

Skinnende ren køkkenvask

Du kan faktisk spare penge på rengøringsartikler, og aldrig mere købe skuremiddel - kaffegrums virker nemlig lige så godt.

Lugtfjerner til sko

Hvis du har svært ved at komme af med den dårlige lugt i dine sko, så kan du prøve dette tip. Kom tørret kaffegrums i en gammel sok og læg sokken ned i dine sko natten over. Næste morgen skulle den dårlige lugt meget gerne være forsvundet.

Foto: One Good Thing By Jillee