Sæt feminine farver på dit hjem dette efterår
Efterår kalder ofte på lidt mørkere farver og hule-agtig hygge, men med et mere feminint farveunivers i dit hjem kan du skabe et lyst og indbydende udtryk og booste de lette og glade fornemmelser. Se her hvordan.
Der bliver mørkere og mørkere udenfor i takt med, at efteråret for alvor bider sig fast. Vejret bliver lidt mere råt, modens farver skifter fra de lyse, lette sommernuancer til mørkere farver med mere dybde, og vi får også mere tendens til at skabe en hule-agtig stemning derhjemme, så vi kan krybe sammen og hygge os, mens det rusker udenfor.
Men samtidig kan vi jo komme til at savne lyset, og derfor kan det måske være en god idé at gå lidt imod de mørkere strømninger, som efteråret byder på og skabe et lysere og mere indbydende udtryk i dit hjem.
LÆS OGSÅ sådan former farver dit rum
Vælg de feminine farver
En måde at dyrke lyset og et andet udtryk kan være at gå efter de mere feminine farver. De helt lyse nuancer, gerne i lyserøde, rosa toner, kan skabe en lækker og behagelig stemning i rummet. Kig efter farver i samme nuance for at skabe harmoni og bryd den så med en enkelt farve, der skaber kontrast og spænding i indretningen.
Gå efter enkelt og stilrent design
Det komplimenterer det feminine farveunivers rigtigt fint med enkelt og stilrent design. De stramme, enkle linjer, som den type design byder på, er helt rigtigt til at skabe et feminint univers. Gå efter tidløst design, der ikke larmer for meget, men udstråler kvalitet og simplicitet.
Vær modig med farverne
Når du skal skabe en stemning i dit hjem, er farverne altafgørende for det endelige resultat, og her gælder det mest af alt om at have modet til at gå all in. Tag væggene i brug og giv dem alle – ikke bare én – en farve, og overvej, om der er nogle hvide møbler, du kan skifte ud med farvede modeller for at skabe et komplet univers.