Træt af grå, beige og hvid? Byd velkommen til den nye basisfarve i boligen
Der skal nye farver i malerbøtterne, hvis man skal tro eksperten. Hun udpeger 2 nye farver, der efterhånden har fået status som nye neutrale.
Klubben for klassiske basisfarver som hvid, grå og beige har fået et nyt medlem.
Nemlig lys rosa i forskellige, støvede toner.
Det slår Jotuns skandinaviske farvechef Nina Klæboe Mørkvefast fast,
- Rosa er ved at etablere sig dom en såkaldt neutral - det vil sige en god basisfarve i hjemmet. Fordi de søtvede nuancer er så gode at miksemed både kulørte farver som gul, grøn og rød, og de mere greige muldvarpetoner, har den støvede rosa rigtig lang levetid som basisfarve, forklarer hun.
På Jotuns farvekort for 2022 har to nye ross toner, 'Thoughtful' og 'Friendly Pink', fået plads side om side med andre varme, rolige farver.
TIP Neutrale rosa vægfarver egner sig især til rum, som får masser af "varmt" dagslys. Det gælder for sydvendte rum og for dine østvendte rum først på dagen og vestvendte rum sidst på dagen.
Maler du derimod sarte rosa nuancer på væggene i et nordvendt rum eller rum, du bruger mest, når det køligere lys rammer, vil det "dræbe" farven og få den til at fremstå mere flad.