Danmarks pt mest trendsættende blomsterbutik åbner landsdækkende webshop
Slut med at sidde udenfor hovedstaden og sukke efter blomsterne, du ser på Instagram.
Hype efter hype skabes her
Sidste jul skabte butikken en hype af vinrøde velourblomster, da adskillige kunder begyndte at fremvise dem på Instagram.
Efter dem kom de såkaldte candyfloss brudeslør, der endte som en landeplage. Igen var det Instagram, der satte skub i tingene og i en periode var de farvestrålende småblomster helt udsolgt. Efterfølgende begyndte florister over hele landet at tage brudeslørene hjem og i dag forhandles de så bredt som i Brugsen.
Stalks and Roots er med andre ord stedet, hvor trends opstår i en synergi mellem ejeren Gitte Hüttels fornemmelse for kundernes smag og trends, før de opstår, samt klientellets hang til at vise deres indkøb frem på deres digitale kanaler.
Hvad hun spår bliver julens helt store blomsterhit i 2019 kan du læse mere om i næste uge (skriv dig op til nyhedsbrevet og vær sikker på ikke at gå glip af noget).

Shop hypede blomster online
Efterspørgslen på blomsterne fra Stalks and Roots har fået Gitte Hüttel til at udvide forretningen fra den store stand mellem Torvehallerne og en butik overfor til også at omfatte en webshop.
Her kan kunder uanset geografisk placering i landet købe lidt af den florale magi, der bliver langet over disken i silkepapir i København.
Fokus er på tørrrede blomster, som både kan købes i sammensatte buketter eller i bundter af én slags.

Buketterne sælges i forskellige størrelser og til priser fra ca. 300 kr. til 2.000 kr. for denne vilde sag.
Indtil videre er det kun tørrede blomster, der sælges på webshoppen, men det ændrer sig muligvis i fremtiden, fortæller Gitte Hüttel.
