Digitalt børneunivers lancerer komplette "festpakker" - så mangler du bare kagen!
Har du nogensinde planlagt en fest, ved du også, hvor mange småting der skal tages stilling til, før tingene går op i en højere enhed. Nu, skal du bare klikke, købe og fejre.
Hvem der bare var barn igen!
Det eventyrlige børneunivers og webbutik Lirum Larum Leg har i samarbejde med interiørbrandet Mimis Circus udarbejdet seks gennemførte festpakker, der er genvejen til feststemning på nul komma fem.
I stedet for at købe ind i flere forskellige butikker og selv jagte og sammensætte servietter, pynt og papkrus, der emmer af eventyr og alt hvad junior drømmer om, så får du her den komplette samling med et udvalgt tema ved kun at klikke "køb" én enkelt gang!
Fra junglefeber til cirkustur
Vælg mellem et af de seks temaer: fødselsdag, cirkus, rummet, enhjørning, kirsebær eller dino og overrask venner og familie med et skønt helhedsudtryk.
Festpakkerne fås i to størrelser; til 8 personer eller til 16 personer og indeholder blandt andet engangsservice, kagepynt og -udstikkere, invitationer til udprintning, opskrifter og forslag til lege.
Så mangler du bare at bestille eller bage kagen.
PÅ BILLEDET Festpakke, 'Space', fra 1.779,95 kr.
LÆS OGSÅ9 nemme idéer, der gør børnefødselsdagen uforglemmelig

Festpakke, 'Circus', fra 1.659,95 kr.

Festpakke, 'Dino', fra 999,95 kr.

Festpakke, 'Cherry', fra 1.349,95 kr.
