Få meget mere ud af dine naboer med ny app - netop lanceret i Danmark
Naboerne er med til at skabe det lokalmiljø, som gør, at vi føler os trygge, tilpas og hjemme i vores eget kvarter. Nu kan den følelse blive endnu bedre!
Nextdoor er allerede lanceret i otte lande og nu er tiden kommet til Danmark, hvor der var officiel lancering i maj.
Men allerede inden havde flere danskere taget den til sig.
Nextdoor er lige til og gratis. Som bruger opretter du en verificeret profil forbundet til dit navn og adresse, og kan her efter koble dig på den gruppe, som svarer til dit nabolag.
Her vil du og dine naboer nu kunne interagere og kommunikere i et lukket forum om alt fra udlån af værktøj, efterlysning af kæledyr, køb og salg ting, tips om gode håndværkere, invitere til vejfest og meget mere.
App'en er kort sagt et forsøg på at genetablere eller skabe et lokalt sammenhold fra bunden, som kan gøre livet bedre og nemmere for beboere i området, fordi naboskab er det, der er med til at forme vores hverdag.
I manifestet på hjemmesiden står blandt andet "Vi er naboer, som hjælper, spørger og låner (...). Vi tror på at gode ting sker, når naboer taler sammen (...). Vi deler postnummer, hæk og lune sommeraftener i haven."
Vil du vide mere om Nextdoor og tilmelde dig, kan du gøre det her. Det er som sagt gratis og 36 procent af alle københavnske nabolag er allerede med. Finder du ikke dit eget nabolig, kan du oprette det.