Artiklen er opdateret d. 7. januar 2021 - første gang publiceret d. 18. august 2020.
Skønhedsbranchen har længe vidst det: Korea kan noget, og af samme årsag har blandt andet snegleslim og bb-cremer fundet vej til flere danske kvinders skønhedsrutine.
Noget tyder på, at vi også skal skele til sydkoreanske breddegrader for at finde det sidste nye skrig indenfor boligtilbehør.
LÆS OGSÅ Sådan snor du dine egne lys
Flere koreanske Instagrammere har nemlig taget den bragende trend med stearinlys, der er alt andet end hvide og lige til sig, og ført den skridtet videre end et lille twist eller snoning, som vi har set det i Danmark det seneste års tid.
Den koreanske lystrend byder på bobler og former, der er mere funky end det.
Stearinlysene er som små skulpturer i sig selv og skal du være med helt fremme i bussen skal du gå efter lys i organiske former.
Vælg dem i sarte nuancer for at lade formen løbe med fokusset eller gå all in med en frisk farve.
Her er de fineste på det danske marked lige nu.