H&M åbner ny, kæmpe boligbutik i Danmark
Hvad siger du til 550 kvadratmeter spækket med boligtrends til gode priser?
Budgetvenlig interiør-paradis
Mange H&M-butikker er i de senere år blevet udstyret med en ekstra afdeling - nemlig H&M Home.
Her kan vi fylde kurven med fine, moderne boligting til stort set alle rum og til de dejlige H&M-priser.
Nu har kæden været ude og annoncere, at de åbner den første selvstændige konceptbutik med boligtilbehør, hvor du kan finde de nyeste trends og produkter.
Men hvorfor skabe en selvstændig boligbutik, når nu det hele findes som afdelinger i butikkerne, tænker du måske.
"Kundeoplevelsen kommer til at omfatte både service og inspiration på et nyt niveau - i butiksmiljøet såvel som fra vores medarbejdere, der vil være i stand til at rådgive om boligindretning og give tips og idéer” siger Anders Sjöblom, Managing Director for H&M HOME.
LÆS OGSÅ: 25 skønne badeforhæng til badeværelset

Én etage er ikke nok
Butikken kommer til at strække sig over mere end 550 kvadratmeter fordelt på to etager og med alt den plads, har kæden ligeledes valgt at opruste deres sortiment, så du nu også kan finde belysning og mindre møbler i blandt.
Det lader til at den nye butik bliver det rene interiør-paradis, hvis du spørger os!
Butikken kommer til at ligge på Købmagergade 36 i København og den er planlagt til at åbne i udgangen af september 2018.
Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her
