Her er årets bedste loppemarkeder i Jylland
Elsker du et godt loppefund, så skal du helst sikkert besøge et eller flere af loppemarkederne i Jylland i løbet af året. Find de Jyllands bedste loppemarkeder i 2023 her.
Jylland er det oplagte sted, hvis du gerne vil finde gode loppefund og gøre en god handel.
Og er du ikke på jagt efter nyt til hjemmet, kan du også få en hyggelig dag ud af bare at slentre rundt blandt de mange boder.
Så skal du fx holde sommerferie i Jylland eller af anden grund køre gennem Jylland i løbet af foråret og sommeren, er det oplagt lige at tjekke op på, hvilke loppemarkeder du kommer forbi på vejen.
Find loppemarkederne nærmest dig på listen over de bedste loppemarkeder i Jylland herunder.
LÆS OGSÅ De bedste loppemarkeder i Danmark.
1. Loppemarkeder i Nordjylland
Lopper på haven i Aalborg
Et hyggeligt loppemarked, der scorer ekstra point med den gode udsigt. På loppemarkedet kan du både finde retro og vintage ting til hjemmet til rimelige priser, men også tøj, der skal have sig et nyt hjem.
Hvor: Aktivitetspladsen Aalborg Havnefront.
Hvornår: 2. april, 30. april, 4. juni, 2. juli, 6. august og 10. september 2023. Kl. 10-15.
Entré: Gratis.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Bagagerumsmarked i Skalborg
Har du sagt loppemarked og Aalborg i samme sætning, bliver du nødt til at nævne Skalborg. Det er byens største marked, og der vil både være private, der sælger ud af gemmerne og de mere erfarne kræmmere, som afsætter deres fund. På pladsen kan du også købe nogle af kræmmermarkedsklassikerne til at slukke tørst og sult: popcorn, sodavand, kaffe, kage og softice.
Hvor: Dyrskuepladsen, Hobrovej 437, Skalborg, 9200 Aalborg SV.
Hvornår: 14. maj, 11. juni, 9. juli, 13. august og 10. september 2023. Kl. 9-15.
Entré: Ikke oplyst.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
2. Loppemarkeder i Midtjylland
Bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard
Det er blevet lidt af en Aarhus-klassiker med det store bagagerumsmarked på boulevarden bag Skt. Pauls Kirke-kvarteret og MP Bruunsgade. Her samles mere end 150 private for at sælge hovedsageligt brugte ting.
Hvor: Boulevarden bag Skt. Pauls Kirke-kvarteret, 8000 Aarhus.
Hvornår: 16. og 30. april, 7. og 14. maj, 4. 18. og 25. juni, 2.og 23. juli, 6.,13., 20. og 27. august og 3.,10.,17. og 24. september 2023.
Entré: Gratis.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Flagstang Marked ved Musikhuset
Siden 2010 har Flagstang Marked afholdt hyggelige loppemarkeder i hjertet af Aarhus. Her vil du foruden at finde boder med private, der sælger deres loppelækkerier, også kunne få lidt lækkert at drikke.
Hvor: Trindsøvej 4, 8000 Aarhus, Denmark.
Hvornår: 5. marts, 16. april, 28. maj, 18. juni, 13. august og 10. september 2023. Kl. 10-15.
Entré: Ikke oplyst.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Habengut Marked i Aarhus
Hos Habengut lyder det, at der er garanti for god kvalitet, når hallen i Aarhus fyldes med boder og gode loppesager. Her finder du blandt andet vintage og retro møbler og lamper, tøj og smykker og nips til hjemmet. Og så endda til venlige priser!
Hvor: Godsbanens Rå Hal, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus.
Hvornår: 11.-12. marts 2023.
Entré: 20 kr. for alle over 12 år.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Bagegerumsmarked på Godsbanen
På dette loppemarked har private ryddet op i kælder, skabe og skuffer, så du kan købe alle deres gemte skatte. Du kan både finde nyt til hjemmet og garderoben.
Hvor: Godsbanen, Den Rå Hal, Indgang 3C, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 26. marts og 26. november 2023. Kl. 10.30-15.
Entré: Gratis.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Aarhus kræmmermarked
Er du på jagt efter et marked, der er mere end bare boder? Så er kræmmermarkedet i Aarhus måske lige det, du søger. Her kan du, udover at gå på opdagelse blandt 200 boder, opleve et tivili, livemusik, et børneteater og meget mere.
Hvor: Tangkrogen, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 18.-21. maj 2023. Kl. 10 -19 torsdag til lørdag og kl. 10-17 søndag.
Entré: Ikke oplyst.
Læs mere om markedet i Jylland her.
3. Loppemarkeder i Sydjylland
Bagagerumsmarked ved Kolding Storcenter
På parkeringspladsen ved Kolding Storcenter kan du fire gange henover sommeren komme og gøre en god handel, når private slår bagsmækken op til guld fra deres gemmere og inviterer til loppemarked. På markedet vil der kun være brugte ting til salg.
Hvor: Skovvangen 42, 6000 Kolding.
Hvornår: 30. april, 11. juni, 13. august og 17. september 2023. Kl. 10-16.
Entré: Ikke oplyst.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.
Vejles store kræmmer- og loppemarked
175 loppeentusiaster fra hele landet samles bag hver deres bod og sælger ud af alt deres guld. På loppemarkeder vil der både være antikviteter og gode loppefund at gøre.
Hvor: DGI Huset Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.
Hvornår: 4. og 5. marts 2023. Kl. 10-16 lørdag og 10-15 søndag.
Entré: 35 kr. for alle over 12 år.
Læs mere om loppemarkedet i Jylland her.