Her er lampetrenden, der følger i de hypede rispapirlampers fodspor
De store lampeskærme er smukke, men her en ny trend melder sig ind i kampen om din opmærksomhed.
Lampeproducenter og -designere genoptog de seneste sæsoner kærligheden til de klassiske rispapirlamper og lavede alverdens nyfortolkninger og gengivelser.
Nu er tiden kommet til en ny yderst elegant lampetrend på tværs af brands.
I stedet for en stor omsluttende skærm, kan du i stedet gå efter lamper, hvor lette og svævende elementer indgår i designet. Det kan være en rund flade, der balancerer på lampens fod, eller en enkel plade mellem fatning og pære, der udgør lampens skærm.
Udtrykket er let og stilrent - nærmest nøgent og elegant på én og samme tid. Og så må skærmen gerne sidde på skrå og udstråle eksklusivitet.
Der findes både bordlamper og pendler, der opfylder den nye designtendens - og så er der dem der kan lidt af hvert.
LÆS OGSÅ Sådan styler du rispapirlamper bedst.
Skrå og stilfuld bordlampe
Med sine rene linjer og matte overflade, er denne lille bordlampe et æstetisk bud på en bordlampe, der giver et godt lys. Den skrå stålplade reflekterer lyset fra pæren, som sidder skjult i basen.
Bordlampe, 'Reflect', h 60 x ø 30 cm, fra Verpan, 3.495 kr. - kan købes her.
LÆS OGSÅ: Fra trend til klassiker: Her er 6 bud på den populære rispapirlampe
Multifunktionel bordlampe
Sæt din hat, som du vil - eller sæt din skærm. Det er hvert fald muligt at styre skærmen som du ønsker på denne lille, fine lampe. Den kan bruges som både bordlampe, hænges på væggen eller klemmes fast til eksempelvis en bordkant - smart!
Bordlampe, 'w153 Île', h 19 x b 20 cm, fra Wästberg, 1.700 kr. - kan købes her.
Bastant balancerende
Nok er bunden tung i udtrykket, men i kontrast hertil svæver den nærmest tallerken-agtige skærm elegant på lampens krop. Lampen kan indgå som statement piece i din indretning og vil klæde alt fra sidebord til en rummelig bogreol.
Bordlampe, 'Eddy', h 33,6 x ø 32, fra Normann Copenhagen, 5.999 kr. - kan købes her.
Populær skulpturel loftlampe
Med dens organiske formgivning er denne lampe et smukt bud på en stor lampe, der på trods af sin størrelse, virker let i rummet. Den populære lampe, der allerede er blevet lidt en klassiker, er dekorativ i sig selv og tager sig godt ud over et stort spisebord eller i soveværelset med sin nærmest svævende silhuet.
Pendel, 'Vertigo', h 17 x ø 200 cm, fra Petite Friture, 5.880 kr. - kan købes her.
Pendel i røgfarvet glas
Det lette og enkle udtryk på denne pendel gør den tidløs og alligevel trendy. Det røgfarvede glas tilfører varme og giver designet et afslappet udtryk. Sætter du to eller flere af samme slags sammen, kan du lade dem udgøre en dynamisk belysning over spisebordet eller ved din lænestol i læsehjørnet.
Pendel, 'Flachmann', h 7,8 x ø 45 cm, fra Bolia, 2.099 kr. - kan købes her.
Lanterne deluxe
Denne smukke lanterne leder tankerne hen på en blanding af asiatisk æstetik og eksklusiv havefest i skøn forening. Det hullede metal skjuler pæren, men tillader alligevel lyset at skinne ud igennem lampens kerne. Igen med et næsten svævende element på toppen, som har sit eget frigjorte liv.
Pendel, 'Matégo Satelite', ø 27,5 cm, fra Gubi - kan købes her.
Lille og smart pendel
Fiks mini-model af en pendel, der vil pynte i et køkken - især hvis du hænger flere op i forlængelse af hinanden. Hænger du en af disse på hver side af dobbeltsengen, og lader dem hænge lavt, vil de være et cool, nostalgisk alternativ til natlamper.
Lampeskærm, 'Flat One 215', ø 21,5 cm, fra Heytherehi, 200 kr. - kan købes her.