Hvert år bruger og smider vi 800 tons gavepapir ud alene i Danmark

Og det er ikke ligefrem en gevinst for miljøet. Men der er en ret god løsning, som tilmed er både stilfuld, billig og æstetisk.

Genanvendeligt gavepapir

Hver dag lander der utallige nyheder i indbakken, når man sidder på en boligredaktion. Og det er langt fra alle, der ender på siderne i bladet eller her på vores site.

Men denne her fortjener lidt ekstra larm! For både det visuelle udtryk og miljøhensyn går op i en højere enhed.

'Everwrap' hedder det, og er i al sin enkelthed gavepapir, du kan genbruge i 50-100 år, ifølge producenten.

Det betyder, at det smukke papir, der faktisk ikke er papir, men silketyndt plastik, kan anvendes igen og igen, selvom det bliver foldet eller lukket med tape.

Det er svært ikke at synes om det koncept.

Men før vi ville videreformidle nyheden til jer, har vi selv haft 'Everwrap' i hænderne og den er altså god nok.

Plastikarkene føles som lækkert luksuspapir. Det får ingen hvide streger, når det bliver foldet, som det er tilfældet med det meste gavepapir. Og tapen kan nænsomt pilles af igen. Og så er designet fint og alsidigt.

Genanvendeligt gavepapir
Genanvendeligt gavepapir

Der er dog et lille men!

Når du har foræret en gave væk for tiende gang i samme indpakning, bliver det måske en smule kedeligt for dig at se på. Men så kan arket vendes og bagsidens fine mønster bruges. Eller du kan købe et nyt af de indtil videre 5 forskellige varianter.

Eneste men er, hvordan du får overbragt budskabet, når du giver gaven. For hvis 'Everwrap' bare ender i skraldespanden med alt det andet papir, er vi ikke nået særlig langt.

Et EVERWRAP ark måler 44 x 63 cm og har print på begge sider. Pris 39 kr. Kan købes her