I anledning af 10 års jubilæum udvider Royal Copenhagen populært stel
Der er gode nyheder til jer, der elsker Royal Copenhagens ikoniske porcelæn (og pink!)
I år er det 10 år siden Royal Copenhagen sendte deres nye, vovede stel Elements på gaden.
Et stel designet af dansk-engelske Louise Campbell, der tog det velkendte mussel-mønster og retænkte det i en legesyg og skæv variant, der i modsætning til det klassiske musselmalede stel er kendetegnet ved sit asymmetriske mønster.
Også i de dele, der er helt hvide, går den herlige symmetri igen i selve udformningen af stellet, og det gør det til et skønt og ungdommeligt design, der giver kant til det helt klassiske mussel-stel samtidig med at det bevare sin tidløshed.

8 nye dele i Elements serien
I anledning af jubilæet lancerer Royal Copenhagen otte nye tilføjelser til det populære stel, der vel kan betegnes som en ny-klassiker.
De nye dele består af en tekande som kommer i en hvid variant og en med det karakteristiske mønster i den klassiske blå farve. Samme variationer går igen i den nye, rummelige tekop, vi er aldeles pjattede med, og i tallerkenen på 19 cm.
Herudover bliver en hånddekoreret tekande lanceret samt en fin kop med hank og pink musselmønster (sidstnævnte forhandles kun af Royal Copenhagen selv).

PRISER Blå Elements: Tallerken 19 cm, 449 kr., Tekop med underkop 26 cl, 599 kr., Tekande 950 cl, 1.249 kr. Mælkekande 37 cl, 599 kr, Hvid Elements: Tallerken 19 cm, 179 kr., Tekop 26 cl, 329 kr., Tekande 960 cl, 599 kr. Multifarvet Elements: Stort krus 33 cl, 549 kr.

Spar 394 kr. på Royal Copenhagen skål + 5 numre af Bolig Magasinet
Lige nu kan du få en af de stilfulde og super anvendelige Elements skåle fra Louise Campbells smukke stel for Royal Copenhagen, der både egner sig til havregrøden på en hverdag og desserten, når du har gæster.
Skålen koster 229 kr., men du får den + 5 numre af Bolig Magasinet for kun 159 kr.
Læs mere og køb her.
