Juleønske? Royal Copenhagen udvider populært stel med nye dele

Måske du skal skrive en ekstra ting på ønskesedlen. Royal Copenhagen har netop offentliggjort en smuk udvidelse af deres nyeste stel Blomst.

Royal Copenhagen Blomst stel
© Royal Copenhagen

Det er ikke hver dag, Royal Copenhagen lancerer et nyt stel, og det var da også ti år siden, vi sidst havde skrevet en lignende overskrift omkring den danske kongelige porcelænsfabrik, da de tilbage i april i år lancerede deres nye stel Blomst.

Og nu er der endnu engang nyt på disse fronter.

Det allerede populære stel bliver udvidet med fire nye dele, lyder det i en pressemeddelelse.

Blandt andet et ovalt fad på 24 cm kommer i handlen og er perfekt til særlige serveringer. Prisen for fadet, der er dekoreret med en håndmalet funkia, lyder på 499 kr.

Ud over det smukke fad bliver stellet også tilføjet tallerkener i størrelsen 15 cm, som et oplagt supplement til de eksisterende tallerkner, der måler hhv. 22 eller 27 cm. Frokosttallerknerne fås med tre forskellige motiver.

LÆS OGSÅ Find dit favorit julestel

LÆS OGSÅ Julestel | Klæd julemiddagen pænt på til jul med disse 6 stel