Dette malingfirma sætter deres mest attraktive redskab blandt DIY-folket til salg

Elsker du at lave om derhjemme og indebærer det også en lyst til at forny vægfarven, så er Dyrups nyeste produkt på markedet helt sikkert noget for dig.

Køb farvevifte
© Getty Images

Opgrader inventaret i værktøjskassen med Dyrups nyeste lancering: den store farvevifte med mere end 2000 forskellige farver.

Før i tiden har det ikke været muligt at få fingre i den omfattende farvevifte som privatperson, men i en pressemeddelelse melder Dyrup ud, at det nu er lavet om.

Hos en bred skare af farvebrandets forhandlere, vil du altså nu kunne slippe 295 kr. og tage det store, tunge farveoverblik med dig hjem - uden at skulle returnere det.

Køb farvevifte

Farvevifte, 'Voice of Colour', fra Dyrup, 295 kr. - men fås flere steder billigere.

Hvad skal jeg bruge en farvevifte til?

Med en bred farvevifte i hjemmet bliver det pludselig nemmere at finde frem til den nye vægfarve og indsnævre mulighederne, før du står i butikken.

Det giver dig også mulighed for at lege med farvesammensætningen i dit rum, og når du kender farveviftens opbygning, vil nu nemmere kunne skabe en harmonisk farvepalet, hvis du fx skal lave et rum fra bunden.

Føler du dig ikke helt rustet til frit at vælge og sammensætte farver fra viften, er her nogle gode råd og tips, som vil gøre det lettere:

Brug farveviften til at sammensætte en harmonisk farvepalet

1 Begynd med at finde din primærfarve, som skal dække lidt over halvdelen af rummets overflade ifølge 60-30-10-reglen. Det kan være i form af vægfarver, gardiner eller større møbler.

Den nemmeste måde er at tage udgangspunkt i en farve, du har forelsket dig i på et billede - print såvel som digitalt. Hold farveviften op til billedet og se hvilken nuance, der matcher bedst. Nemt og simpelt!

2 Når du har fundet dit udgangspunkt - din primærfarve - skal du vælge komplementær- og accentfarve, som udgør hhv 30 og 10 procent af farven i din indretning - groft sagt. Til dét findes der nogle små tricks, som er gode at kende, når du sidder med den store farvevifte.

  1. PÅ TVÆRS Det sidste tal i en farvekode indikerer farvens styrke. En farve kan fx hedde PPG1094-3. Her er det 3, som viser styrken. Ved at vælge tre farver med samme styrke, og altså vælge farver på tværs af de enkelte kort i viften, sikrer du, at dine farver harmonerer, og at én ikke opfattes mere voldsom end de andre.
  2. LANGS Du kan også gå den mere klassiske vej i valget af dine tre farver og vælge 3 nuancer af samme farve. Det gør du ved at holde dig til ét kort i viften og vælge tre farver her på. Alle farve på ét kort er samme farve udtonet fra mørk til lys til i alt 7 nuancer.

Køb din egen farvevifte online