Kursus i keramik | Her kan du lave din egen keramik i hele landet

Uanset om du vil lære at dreje din egen keramik, gerne vil trylle med glasurer eller bare vil holde dig til at male på den, finder du et keramikkursus for dig.

keramikkurser
© Getty Images

Over de senere år har keramik vundet indpas som en populær del af vores indretning, elsket for sit taktile og alsidige udtryk.

Kærligheden til håndværket er kulmineret i en keramikdyst på flow tv og kurser i, hvordan du selv former, glaserer og maler keramik, er poppet op som paddehatte over hele landet.

Håndværket har en afstressende virkning og resultatet er brugbart og unikt. Det er derfor ikke underligt, at det er blevet en populær fritidsinteresse hos mange, der nu "går til keramik".

Vil du også selv optage hobbyen, og er du på jagt efter et keramikkursus, er du kommet til rette sted.

Her finder du både endags-keramikkurser, weekendkurser og kurser på faste ugedage, samt forskellige niveauer af sværhedsgrader.

Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med et nyt håndværk, eller måske gerne vil forbedre dine eksisterende færdigheder, er et keramikkursus måske noget for dig.

Prøv kræfter med leret hos private faguddannede eksperter eller gør brug af lokalområdets udbud af undervisning.

- Keramikkurser København

PSSST Du skal nogle steder være i god tid, når det kommer til at booke en plads på landets mange workshops og kurser - der er rift om pladserne!

Keramikkurser København

Viktoria Ceramic Studio Cph

I en hyggelige baggård på Vesterbrogade i København holder keramiker-sammenslutningen Viktoria Ceramics til med fælles butik og værksted.

Foruden den fine butik med de forskellige keramikeres eget design afholdes også kurser i værkstedet.

Disse slås op på Instagram og Facebook, og det er med at være hurtig på tasterne, når de er der, det er et populært sted at dreje sig til nye kreationer.

Find aktuelle kurser her.

Tortus Copenhagen

Eric Landon står bag det kombinerede værksted og butik, som ligger i Kompagnistræde. Værkstedet er kendt over hele verden for sine æstetiske vaser som er kendetegnet ved drejehåndværkets præcision.

Vil du lære af en kunsthåndværker i særklasse, kan du komme på et 5 dages kursus med Eric som underviser.

Find aktuelle kurser her.

Yōnobi

I et lyst og luftigt kælderlokale i Ny Kongensgade kan du prøve kræfter med formgivning af ler indenfor flere områder. Der er kurser i klassisk drejeteknik, men også modellering af skulpturer kan blive din nye hobby.

Der er flere undervisere tilknyttet værkstedet, som i øvrigt også rummer en butik med keramik fra hele verden.

Find aktuelle kurser her.

Keramikskolen

På Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro holder Keramikskolen til. Her bliver du først undervist i grundteknikker, hvorefter du kan vælge bestemte områder at arbejde videre med. Der niveau-afstemmes og den enkeltes kursists ønsker er i fokus.

Der er plads til både børn og voksne, øvede og uerfarne.

Find aktuelle kurser her.

Keramik og modellering FOF

I Carlsberg Byen på Vesterbro, kan du gå til keramik og komme i dybden med håndværket. Underviserne varierer, og da alle kurser har 6-14 mødegange inkluderet, er der rig mulighed for at blive god til håndværket ved at følge et forløb her.

Kurserne foregår primært i et helt nyt keramikværksted, men vær opmærksom på, at også kurser udenfor Storkøbenhavn vises på samme kursusoversigt.

Find aktuelle kurser her.

Keramikkurser på Sjælland

Keramikkursus i Charlottenlund

I Charlottenlund holder keramiker Christian Bruun til. Han har kombineret værksted og butik på sin adresse, og det er også her han underviser kursister i at udforske individuelle evner med leret.

Udover Christian selv arbejder keramiker Maja Sofie Rasmussen også som underviser på nogle af kurserne.

Find aktuelle kurser her.

Weekendkursus i keramik nær Slagelse

Pottemager Lene Hansen har både værksted og butik i Flakkebjerg nær Slagelse. Her kan du gå til keramik med særligt fokus på hvidt stentøjsler og raku.

Lene udbyder typisk weekendkurser i keramik, hvor både formgivning og brænding gennemgås, og hvor alt er inkluderet i prisen.

Find aktueller kurser her.

Keramikkursus i Roskilde

På forskellige lokale steder i Roskilde som blandt andet tæller skoler og kulturhuse, kan du gå til keramik. Du kan arbejde med de forskellige typer af lers udfoldelsesmuligheder, og der er plads til både begyndere og øvede.

Kurserne ligger om formiddagen, om aftenen eller på weekenddage.

Find aktuelle kurser her.

Drejekursus i Humlebæk og Helsingør

I Humlebæk og Helsingør kan du vælge at gå på kursus i kun at dreje leret, hvilket typisk ligger som et weekendkursus. Eller du kan vælge en fast ugedag at gå til keramik på og dermed gå fast til keramik. Der er løbende optag.

Find aktuelle kurser her.

Keramikkurser på Fyn

Lerværkstedet i Odense

Som en del af kulturhuset Kulturmaskinen i Odense finder du Danmarks største åbne lerværksted. Når først du har været gennem introkurset, kan du udfolde dig kreativt i værkstedet, som for mange virker som et socialt og kreativt frirum.

Find aktuelle kurser her.

Raku- og Keramikkursus

Når du gerne vil udforske nye kreative evner er aftenskole ofte et godt sted at starte. Keramik er ingen undtagelse, og med et kursusforløb i dit lokalområde kan du hurtigt få afklaret, om det er noget for dig. Keramikkurserne hos FOF foregår i Odense, og der er ofte rabat at hente som pensionist eller studerende.

Find aktuelle kurser her.

Dreje- og keramikkursus på aftenskole

Et andet aftenskoleudbud er dette, som også befinder sig i Odense og er en del af DOF - Paarup Aftenskole. Her kan du lære en bredvifte af teknikker til at håndtere leret; alt fra drejeteknik til portrætmodellering, og du vil blive undervist af kompetente faguddannede keramikere.

Find aktuelle kurser her.

Keramik og skulptur

I Svendborg, Frårup eller Odense er det muligt at gå til keramik over hele 24 lektioner. Der er således rig mulighed for at blive rigtig god til din nyfundne hobby. Der er maks 6 deltagere på hvert hold, så der er ro til at få kyndig vejledning undervejs.

Kurserne ligger typisk om aftenen på en fast ugedag.

Find aktuelle kurser her.

keramikkurser
© Yōnobi

Keramikkurser i Jylland

Keramik i Huset

I kulturhusets keramikværksted i Aalborg, kan du eksperimentere med ler i forskellige afskygninger. Huset har et velassorteret udvalg af maskiner til forskellig keramisk bearbejdning.

Der er ikke nogen egentlig undervisning på stedet, men de frivillige hjælper gerne til, hvor de kan.

Find aktuelle kurser her.

Lørdagskeramik i Vejle

Lotte Kohl er keramisk designer og underviser i keramik for voksne. Hun kommer med ideer til hvad du kan lave, men har du selv ideer er disse også velkomne. Det er primært brugsting der laves på kurserne og har du en ven eller veninde der også vil prøve kræfter med leret, så opfordrer hun til at tage hinanden under armen og starte sammen.

Kurserne er fordelt over 6 lørdage.

Find aktuelle kurser her.

Aarhus Kunstakademi

Side om side med studerende fra akademiet der ligger centralt i Aarhus, kan kursister lære at bearbejde ler på kurser. Der er kurser der specifikt omhandler drejeteknik eller andre der fokuserer på generelle grundlæggende teknikker. Formgivning, æstetik og forskellige teknikkers udtryk er i fokus på alle kurserne.

Kurserne varer typisk tre dage ad gangen.

Find aktuelle kurser her.

Kunst & Design

Skolen, der ligger i Aarhus, er til daglig er en skole der underviser i kreativ udfoldelse med henblik på at komme ind på videregående uddannelser. Men der afholdes også korte kurser, blandt andet i drejeteknik.

Skolen samarbejder med Godsbanen, hvor de fleste af kurserne foregår i Formværkstedet.

Find aktuelle kurser her.

Jane Klostergaard

Jane holder til i Knebel udenfor Aarhus, men er tilknyttet underviser for forskellige aftenskolehold, primært i storbyen. Hun underviser blandt andet i drejning og raku, men bruger også den kreative proces med leret, som terapeutisk udgangspunkt.

Kurserne hos Jane er primært weekendkurser i keramik, men hun er også tilknyttet forskellige aftenskoleudbud.

Find aktuelle kurser her.

PSSST.... Har vi overset et super godt kursus, så send en mail med emnet "keramikkursus" til evap (a) benjamin.dk. Så kigger vi på det.