Lænestole | 16 design i alle prisklasser, der aldrig går af mode
De går ofte i arv gennem generationer, og det er ikke uden grund - mange lænestole ældes nemlig med ynde. Find din favorit blandt klassikere i forskellige prislejer.
Hvis du kun måtte vælge én ting at investere i, så er en god lænestol et godt bud som du vil få glæde af mange år frem.
Hvad enten du er til træ, kernelæder, flet eller velour, så har vi her samlet gode bud på klassiske lænestole, som er investeringen værd.

Moderne fortolkning
Denne safaristol har med sit moderne look et klassisk udtryk som, selvom det er en nyproduceret vare, vil tilføje fornemmelsen af klassisk designarv til dit hjem. Stolen kan nemt skilles ad.
Safaristol, 'Nomad' fra We Do Wood, 6.750 kr. - kan købes her.

Wegner lænestol CH25
Konstrasten mellem det mørke træ og det naturfarvede flet giver denne stol pondus uden at stjæle al opmærksomheden i stuen. Den er et godt gedigent, klassisk køb som vil holde mange år frem.
Lænestol, 'CH25' fra Carl Hansen & Søn, 21.405 kr. - kan købes her.

Eilersen safaristol
En klassisk lænestol er safaristolen, hvor det ofte er kernelæder og lækkert træ der går hånd i hånd. Her er en version fra Eilersen, som med garanti vil ældes med ynde.
Safaristol, 'Safari' fra Eilersen, 12.814 kr. - kan købes her.

Stål møder velour
Det bløde tekstil i en dyb karrygul farve tilføjer varme og personlighed til dit hjem. Stellet i stål er med til at give stolen et let og luftigt udtryk på trods af de fyldige hynder.
Lænestol, 'Ibex' fra Nordal, 4.790 kr.

Holdbar og luftig lænestol
Kombinationen af det luftigt vævede flet og det oliebehandlede træ, giver denne stol et lækkert look som vil passe ind i stuen såvel som i en overdækket udestue.
Loungestol, 'Grignoon' fra LaForma, 2.239 kr.

Rattan lænestol
Denne lette lænestol udstråler hygge og vil både være fin udendørs, med et stort lækkert tæppe (og en god bog!), eller indendørs med en smuk pude.
Lænestol, 'Monet' fra Sika Design, 2.995 kr.

Lænestol med plads
Inspireret af marrokanske kurvestole, er denne nordiske fortolkning et lækkert bud på en lænestol med god plads til at slænge sig i.
Kurvestol, 'Nomad' fra Brdr. Friis Møbler, 7.495 kr. - kan købes her.

Stilren siddekomfort
Wegner GE290 er en klassisk lænestol som både kan findes antikt og købes som ny. Hynderne kommer i et hav af forskellige farver og materialer og på den måde kan det klassiske stoledesign tilpasses dit personlige hjem.
Lænestol, 'GE290', fra Getama, 18.800 kr. - kan købes her.

Budgetvenlig velour
Stilren og tidløst design til en overkommelig pris - kort og godt! Stolen betrukket med blød velour passer ind i langt de fleste hjem. Der er flere farver at vælge mellem, men denne grønne vil holde mange år frem.
Lænestol, 'Chisa' fra Ilva, 1.299 kr. - kan købes her.

Lænestol med høj ryg
Organisk formgivning og bløde overflader harmonerer fint på denne lænestol, som er stilren og klassisk i sit udtryk. Den viste model er med høj ryg, men stolen fås også i andre varianter.
Lænestol, 'Cosh' fra Bolia, 14.999 kr. - kan købes her.

Øreklapstol fra Ikea
Stolen fra Ikea er efterhånden blevet en klassiker som står i mange hjem. Den er til at betale og fås med mange forskellige slags betræk. Stolen lanceres ofte i nye farver, men en klassisks mørk farve som denne, vil passe ind i mange hjem.
Øreklapstol, 'Strandmon' fra Ikea, 1.499 kr. - kan købes her.

Rummelig fletstol
Denne elegante fletstol er med sit naturlige og samtidig lette udtryk virkelig en fin version af en flettet stol. Den vil passe godt ind i en nordisk inspireret indretning og kombineres den med lys marmor vil den fremtone ekstra eksklusivt.
Loungestol, 'Cuun' fra House Doctor, 2.499 kr. - kan købes her.

Tidløse materialer i moderne design
De lyse materialer som olieret eg og kernelæder vil blive mørkere som årene går, men det vil kun give stolen endnu mere karakter.
Loungestol, 'Soul' fra Bolia, 14.699 kr. - kan købes her.

Børge Mogensens øreklapstol
Gennemarbejdet design og komfortabel at sidde i. Designet fra 1963 holder år efter år og kan købes brugt eller som nyproduceret vare.
Øreklapstol, '2204', Fredericia Furniture, 58.635 kr. - kan købes her.

Ikonisk dansk design
Klassikeren som er noget af det mest eksklusive og luksuriøse du kan investere i indenfor dansk møbeldesign. Designet er organisk og omfavnende, og det enkle design passer perfekt ind i moderne indretning i dag på trods af at være designet i det forrige århundrede.
Loungestol, 'Ægget', Fritz Hansen, 46.305 kr. - kan købes her.

Den der indbyder til afslapning
Klassisk og pompøs lænestol, som fortjener en god plads i stuen - den tiltrækker nemlig opmærksomhed. Selvom det ser ud som om, at du nærmest ligger ned i stolen, så har den alligevel en siddekomfort udover det sædvanlige.
Lænestol, 'PP225', PP Møbler, 70.625 kr. - kan købes her.
