Louise delte et billede af en håndfuld chokoladeæg på Insta og så stak det helt af!

Flere år i træk blussede begejstringen op omkring påske.

Påskeæg fra Rema1000 #bloggeræg
© @mettenorrild

Det var som om hele den danske bolig-instasfære kollektivt fik øjnene op for dem ud af det blå - cirka samtidig med at pastelfarvede brudeslørsbuketter voksede frem overalt i feedet.

Vi taler om pastelfarvede påskeæg af chokolade med cremefyld og småkagestykker, som går under navnet “påskens dragée æg”.

Over night blev de Insta-darlings.

Bag hypen stod én kvinde.

Påskeæg fra Rema1000 #bloggeræg
© Louise Johansen/@mortilmernee

Det begyndte for flere år tilbage, da interiør-influencer, blogger og instagrammer Louise Johansen aka @_Mernee, delte sin begejstring for påskeslikket, hun var faldet over i sin lokale Rema 1000, på sin profil.

Uden selv at forudse det, blev Louise ophavskvinde til en vaskeægte slikbevægelse! En bevægelse, der i flere år - og måske igen i år - drev (hovedsagligt) kvinder over hele landet på påskeægsjagt hos deres dagligvarepusher.

Flere år viste følgere stolt deres bytte frem i stories med et nik til kvinden, der gjorde opdagelsen. Én læser opdagede siden, at slikket ikke kun fås i Rema, men også i Netto under navnet dinoæg. Flere steder meldte følgere ind om udsolgt.

Men hvad skete der egentlig?

  • Som så mange andre ville jeg prøve at finde et alternativ til de dyre påskeæg fra fx Anthon Berg, og så fandt jeg tilfældigt de her påskeæg. Jeg elsker hvid chokolade og alt Kinder-chokolade, og ville dele det med mine følgere, fortæller Louise Johansen, aka @_Mernee til Boligmagasinet.dk

  • Dengang var stories på Instagram lige kommet frem, så det var oplagt at dele der og flere skrev, at nu havde de også fundet dem og smagt dem, siger hun.

Og det var bare det første år.

Året efter tog det mere fart.

  • Jeg er ret sikker på, det hang sammen med, at det var blevet muligt at dele andres stories. Så når folk havde fundet æggene og delte billeder taggede de mig og så kunne jeg dele videre i min story, fortæller Louise, hvis indbakke på Instagram i 2019 mildest talt eksploderede med påskeæg.

  • Jeg vil tro, at jeg i én weekend fik 30 daglige beskeder omkring æggene. Det var folk, der skrev og spurgte, om det var de rigtige de havde fundet. Nogen sendte endda billeder af at de havde bidt dem over og viste indholdet for at høre, om det var de rigtige, haha, griner Louise, der altid svarer så godt hun kan på folks spørgsmål.

En del af forvirringen omkring æggene og deres indhold opstod, da udseendet på æggene blevet ændret efter første år i spotlyset og Louise først troede, de ikke længere kunne fås.

Det var indtil hun fandt ud af, at den nærmest brændt mandel-lignende overflade fra de første år var byttet ud med en blank, spættet og pastelfarvet overflade i orange, rosa og grønne nuancer.

Og på spørgsmålet om, hvorfor hun tror, at hendes heldige slikfund i Rema er blevet til en Instagram-bevægelse, svarer hun:

  • Hvis jeg vidste det, ville jeg gøre det noget mere, griner Louise.
© @mettenorrild

En af dem, der også er faldet for de cremefyldte påskepastelbomber er instagrammer @mettenorrild