Nu åbner det nye Copenhagen Street Food, der skal afløse Papirøen

Sommeren i hovedstaden er reddet! Dørene bliver officielt slået op til det nye Copenhagen Street Food på fredag.

Copenhagen Street Food Reffen
© Martin Kaufmann

Siden Copenhagen Street Food slog dørene op for sultne og tørstige besøgende har Papirøen været velbesøgt, især når vejret har vist sig fra sin bedste side og købene fra de små boder kunne nydes i en solplet.

Men allerede fra begyndelsen var der en udløbsdato for det populære madmekka i København, der lukkede 31. december sidste år. Kontrakten lød på fire år, og de viste med al tydelighed, at der var god plads til at servere street food for københavnerne, turister og besøgende.

Derfor er det ikke så underligt, at folkene bag har valgt at rykke videre til nye og flere kvadratmeter.

Ikke kun mad

Men denne gang indretter de sig ikke blot med madboder, men også med kreative værksteder og salg af kunst fra både nye og etablerede skabere.

Det nye Copenhagen Street Food ligger på Refshaleøen bare 10 minutter fra Indre by, så selvom det er et stenkast længere væk end før, bør det ikke være en hemsko. Her er nemlig meget at komme efter og med tiden vil der også åbne en terrasse med sol hele dagen for uden et enorme udeareal, der allerede er taget i brug.

I alt vil du kunne gå på opdagelse blandt 54 boder med både spiselige og ikke-spiselige ting alt sammen skabt under parolen "Hack the Future".

Missionen med det nye sted er at have særligt fokus på bæredygtighed og i værksætteri og derfor er fx al emballage komposterbart, der anvendes hovedsagligt økologiske råvarer, mens at det meste er bygget af genbrugsmaterialer og både etablerede og helt grønne spirer kan få plads til at udfolde sig her.

Stor åbningsweekend

Selvom Copenhagen Street Food vol. 2 allerede er oppe at køre, så er den officielle åbningsweekend først fra på fredag, hvor der er linet tre formidable dage op.

Læs mere om weekenden og se programmet her.