Poppykalas lancerer ny plakat-kollektion, der minder os om at leve i nuet
Blomster har en helende effekt på mennesket. Træk vejret ned i lungerne og mærk efter. Dén følelse det afføder er udgangspunktet for Poppykalas' nye plakatkollektion.
"Hvis bare vi huskede at trække vejret helt ned i lungerne og være mere i naturen, så tror jeg verden ville se anderledes ud”.
Sådan siger Thilde Maria Haukohl Kristensen, kvinden bag det kreative blomsterstudie Poppykalas, om udgangspunktet for sine nye plakat-motiver.

Kollektionen hedder 'Flowers for Your Lungs', for at understrege blomsters indvirken på vores velbefindende.
Den består af seks forskellige motiver, som alle har Poppykalas' bombastiske blomsterarrangementer til fælles.

Pastelfarvede blomsterdrømme
Farveskalaen er (selvfølgelig!) pastelfarvet med strejf af rå natur som vildtvoksende græs og farverige grøftekantsblomster.
Plakaterne fås i A2 og koster 579 kr. Enkelte vil være tilgængelige i 70 x 100 cm til 745 kr.
Alle plakater er tryk på nedbrydeligt papir uden brug af kemikalier og kan købes online hos poppykalas.dk og i udvalgte butikker fra den 1. november 2019.
