Sofacompany er klar med en sofa til din hund!
Sofacompanys ambition er at skabe lækre møbler i godt design, og det nyeste skud på stammen er et møbel til hjemmets firbenede beboer.
Hunden i højsædet
Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, og fortjener en bedste ven ikke kun det bedste?
Det er der ingen tvivl om, at Sofacompany synes, for de har nemlig designet en hundeseng i deres populære Flora-design, der også tæller en lækker lænestol (til mennesker).
Hundesengen har form som en miniature-sofa, som er fuldt polstret og med aftageligt betræk.
Med sådan en af slagsen behøver du altså ikke gå på kompromis med indretningen, når din pelsede ven skal ligge godt.
Sofaen fås i to farver: en lys grå og en sart rosa. Falder ingen af farverne i din smag, så frygt ej! Du kan nemlig selv designe hundesofaen med det betræk, du allerbedst kan lide, så den passer perfekt ind i din indretningsstil - men hav i mente, hvordan materialet interagerer med hundehår!
Hundeseng, 'Flora', h 33 x b 73 x d 53 cm, fra Sofacompany til 1.199 kr. - kan købes her.