Stellet med Mumitroldene bliver udvidet med 2 nye nuttede samleobjekter
Godt og nuttet nyt til alle Mumi-fans!
Det har længe været ultra populært at samle på det fine, glade stel med Mumidalens beboere.
Kopper, skåle, kander og bestik er blandt de dele, der kan fås med print af Mumi-familien og dens trofaste venner.
Traditionen tro udkommer der hvert halve år en ny udgave af både skåle og kopper med print fra én af Tove Janssons populære fortællinger om Mumitroldene, og det er ingen undtagelse denne sæson, hvor "Med Mumi på ferie" bliver lanceret.
To nye til samlingen
Det nye print forestiller familien, der er ved at pakke til en ferie og har samlet både fiskegrej og æbleskivejern til turen, mens en flok videnskabsmænd ser forundret til - de forstår ikke, at nogen kan overveje at sejle ud i det stormfulde vejr, der er på vej - sådan lyder fortællingen bag det fine, sommerlige print, ifølge pressemeddelelsen i hvert fald.
Foruden kop, skål og bestik bliver der også lanceret de fineste porcelænsfigurer i skikkelse af Mumifar og -mor.
Figurerne er en genoplivning af samleobjekter fra 90'erne og blev introduceret sidste år, da Mumi og Snorkfrøkenen blev materialiseret som porcelænsfigurer. Og nu kan du så få fingrene i alderspræsidenterne i den hyggelige familie.
De nye varer er i handlen fra 16. april 2018.