TV2 er klar med "sommerversionen" af Nybyggerne 1. april
Tålmodigheden blev i den grad sat på prøve, da vi fandt ud af, at Nybyggerne først sendes til efteråret - ikke foråret i 2020! Men nu blev ventetiden pludselig lidt mere overskuelig.
Inden du tænker det, så ja. Konceptet minder ret meget om noget, du sikkert allerede elsker, eftersom du har klikket dig ind for læse mere om Nybyggerne med et sommertvist.
TV2 sender for første gang 1. april boligprogrammet 'Sommerdrømme', hvor fire par skal dyste i at indrette hver deres nybyggede sommerhus med et budget på 310.000 kroner og begrænset tid til hvert rum.
To dommere - i dette tilfælde Camilla Kjems, tidligere chefredaktør på Femina og bygningssnedker Jacob Carlsson - vurderer hver gang, hvilket par, de synes, har klaret opgaven bedst ud fra kriterier om håndværk og kreative indretningsløsninger.
LÆS OGSÅ Her er de 17 bedste boligprogrammer, du skal binge
To forskelle fra Nybyggerne
Men i modsætning til sin pendant Nybyggerne, hvor ugevinderne får 10.000 kroner lagt oveni budgettet, så kan vinderparret i "Sommerdrømme" få lov at snolde løs af materialer og indretningstips i "skuret", som er det rene slaraffenland af ting og sager til deres sommerhusbyggeri.
I alt vil der være 8 programmer at se frem til og sommerhusene, der danner rammerne om strabadserne ligger på forskellige placeringer i Hvide Sandes klitter.
Du kan se programmet på TV2 eller TV2 PLAY fra 1. april.