Velkommen! Nyt møbelbrand har meldt sin ankomst

... Og vi er fuldstændig vilde med det og dets allerede let genkendelige design, der er kendetegnet ved brugen af sten og marmor på en ny legesyg måde.

Lisette Rützou møbelbrand
© @lisetterützou

Når designfestivalen 3 Days of Design løber af stablen i hovedstaden hvert år, er én af de bedste ting at blive introduceret til nye brands.

Og sådan ét er Lisette Rützou.

Rützou har tidligere været en del af Design By Us, hvor hun har designet flere bestsellers, men da hendes nye website endnu ikke oppe at køre, har vi sparsomt med information omkring hendes nye virke og brand.

Men én ting, vi er sikre på allerede nu, er, at vi er småforelskede!

Materialevalget for Lisette Rützous nye brand og design kredser om sten og marmor, som bliver brugt på en ny og overraskende måde, som giver elementerne en legesyg lethed, som står i kontrast til deres tyngde.

Fx finder du en smuk, riflet lampefod af rosakvartz, et spækbræt af stribet hvid og sort marmor og en skål i to forskellige stenarter.

Vi glæder os til at høre mere fra Lisette!

Lisette Rützou bord
© @lisetterützou
Lisette Rützou bord
© @lisetterützou
Lisette Rützou lampe
© @lisetterützou
Lisette Rützou skål
© @lisetterützou
Lisette Rützou møbler
© @lisetterützou
Lisette Rützou borde
© @lisetterützou