Vi har smugkigget det kommende Ikea-katalog og der er især 9 ting, du skal glæde dig til

Stylingen er lige i skabet, og der er virkelig mange nyheder at glæde sig til!

© Ikea

Før i tiden var det måske endnu mere opsigtsvækkende, når der kom et nyt Ikea-katalog på gaden. I begyndelsen var det her, kunderne kunne se nyheder og bestiller møbler fra.

Men i dag foretager vi som bekendt meget af vores shopping på nettet og finder også inspiration her, men når jeg nu alligevel vælger at fremhæve, at der kommer nyt katalog fra Sveriges møbelhelt, er det fordi, det også er et billede på den tid, vi lever i.

De boligtendenser, der bliver store nok, ender således på siderne i den tætpakkede shoppeguide, og der er et par ting at notere sig efter en hurtig tur gennem de mange sider.

1) Det er blevet cool at være samler og dyrke en hobby, som man skilter med!

Ikea lancerer en kollektion dedikeret til samlere, der kan udstille deres hobby på piedestaler og i montrer under navnet 'Sammanhang'. Det er med andre ord blevet sejt at nørde noget til fulde.

2) Modige, dunkle farvevalg er lige sagen!

Hvor mange måske forbinder Ikea med lys og praktisk indretning, beviser firmaet i kataloget, at de også kan være en del af en mere vovet og personlig indretning med både mørkeblå vægge og deres ikoniske Ivar-skabe malet i samme farve som væggen.

3) Vi skal retænke vores måde at (for)bruge møbler

En af nyhederne i kataloget er nyt betræk til en klassisk sofa og flere steder bliver nogle møbler brugt i andre sammenhænge, end de umiddelbart er skabt til. Og denne måde at anvende og genanvende ting er en del af en større bevægelse, der handler om bæredygtighed og bevidst forbrug.

Ikea katalog 2019 forside

Forsiden på det nye Ikea-katalog.

© Ikea

4) Der skal være plads til at leve!

Som forsiden på det nye katalog også antyder, så skal der først og fremmest være plads til at leve og være i nuet og det er igen en disciplin, der virkelig er i fokus pt, hvor distraheringerne og forstillingerne er overalt.

9 nyheder fra det nye katalog, du skal glæde dig til

Skoreol, 'Grejig', 29 kr.

De stabelbare skoreoler har et fint industrielt retrolook og er samtidig praktiske og billige. De kan stables op til tre i højden.

© Ikea

Stel, 'Morgonte', 79 kr./3 stk.

Det nye fine stel består af en lille tallerken, skål og kop og sælges i sæt af tre. Vi er helt pjattede med de sarte pasteller, der vil pynte på de fleste morgenborde.

© Ikea

Lænestol, 'Ekenäset', 1.599 kr.

Ikea ved også, at velourmøbler er et hit! Det har de kombineret med en gammel klassiker fra 50'erne, som er blevet sat i produktion igen med nyt velourbetræk. En stilfuld og smuk lænestol.

© Ikea

Sengetøj, 'Vattenmynta', 129 kr.

Med i puljen af nye lækkerier er også dette yndige sengetøj med blomsterprint til en herlig budgetpris - en klassiker i nye klæder for Ikeas vedkommende. Hvem ejer et sæt sengetøj med skæve pudemål derfra?

© Ikea

Højstol, 'Langur', 579 kr.

Den allestedsnærværende højstol i hvid plast fra Ikea, 'Antilop' har fået konkurrence af en nyskabelse, der også fremstår i stramt design. Den fungerer senere også til ældre børn uden bakken og fås også i hvid.

© Ikea

Sengestel, 'Björksnäs', 3.219 kr.

Ikea disker op med vaskeægte hotelstemning a la nordic med et sengestel i træ med læderdetaljer. Så er du til den nordiske stil kan det være, du skal skrive 'Björksnäs' på ønskelisten.

© Ikea

Sofa, 'Stocksund', 3.999 kr.

De fine tern er et hit i moden lige nu og bliver det også i indretningen. Og den har Ikea også fanget og giver deres klassiske sofa en overhaling med nyt betræk.

© Ikea

Væglampe, 'Nymåne', 249 kr.

Den nye væglampe er en del af en udvidelse af Nymåne-serien, som nu består af en bordlampe, spots, pendel og fire forskellige væglamper - alle i hvidt, stramt design.

© Ikea

Vase, 'Gradvis', 69 kr.

I stil med nogle af de klassiske keramiske hit, der ses mange steder for tiden, har denne vase også smalle rifler, men skiller sig ud med en sart lyserød farve, der giver lidt pep til indretningen.

© Ikea

OBS Nogle af tingene er allerede i butikkerne, mens andre kommer senere. Kataloget bliver omdelt fra 14. august 2018.