Wegners Y-stol kommer i en ekstra lækker særudgave, som kun er til salg én dag!

Stolen er realiseringen af en idé Wegner selv arbejdede med, men som ikke kunne lade sig gøre rent teknisk. Men det kan den nu!

© Carl Hansen & Søn

I anledningen af det, det ville have været Hans J. Wegners 105 års fødselsdag bliver der lanceret og solgt en særudgave af hans ikoniske Y-stol - kun d. 2. april på fødselsdagen.

Noget, som Carl Hansen & Søn, der producerer en lang række af Wegners design, har gjort til en traditionen hvert år.

I 2018 var det en særudgave i mose-eg, der blev sat til salg på fødselsdagen, og i år er det en endnu mere enestående udgave i valnød med et helt nyt slags sæde. Nemlig et lædersæde.

Noget Wegner selv eksperimenterede med i sin levetid, hvor han lavede mange variationer over samme design. Men med de daværende produktionsmetoder var det ikke muligt at skabe et sæde i læder, der ikke ville give sig over tid og dermed forringe designet.

Men det er det altså nu, og som en hyldest til designikonet bliver den nye variant af Y-stolen solgt 2. april. Og kun på denne dag.

Prisen er 8.995, og hvis du vil være sikker på at få fingrene i en kan du allerede nu lave en førbestilling på Carl Hansen og Søns hjemmeside.

Stolen kan også købes 2. april hos alle autoriserede Carl Hansen & Søn forhandlere og i deres flagship store på i København.

Læs mereher