Sildebensgulvet har fået en afløser: Nyt parketmønster hitter i Danmark

Sildebensparket, chevron, mosaikmønster... Parketgulvene kommer i mange udgaver, men særligt én har taget danskerne med storm!

Sildebensparket uden overgang
Anitta Behrendt

Sildebensparket har længe været anset som Ferrarien indenfor gulve.

De sammenflettede parketplanker kræver præcision at lægge, men indsatsen kommer tifold igen!

Sildebensparketten emmer af herskabelighed og overskud, men meget tyder på, at et "nyt" mønster er begyndt at yde sildebenene værdig modstand!

De oprindelige Versailles-gulve på Versailles-slottet i Frankrig

Versailles-slottet ligger ca. 20 km syd for Paris og har de sidste 30 år været på UNESCOs World Heritage liste. Det er storslået, imponerende og overdådigt og står som et af de smukkeste slotte i verden - gulvet er ingen undtagelse.

© Versailles Slottet

Byd velkommen til Versailles-mønsteret!

Versailles-gulvet kommer oprindeligt fra det overdådige slot af samme navn i Frankrig, og mønstret lever i den grad op til sine historiske omgivelser.

Det er pompøst og dramatisk og tilføjer ethvert rum herskabelig – ja næsten royalt – touch fra allerøverste skuffe, og påberåber sig i sagens natur mere opmærksomhed end sin populære og udbredte artsfælle: sildeben.

Det ekstravagante og komplekse gulv har også en pris, der reflekterer dets herskabelige rødder (så er du advaret).

Det til trods ser vi flere og flere danskere kaste sig over det smukke mønster - blandt andre Matilde Andersen, der netop har fået lagt gulvet i sin lejlighed, som du kan se nedenfor.

Versailles-parketgulve

Reproduktion af Versailles-parketten lagt i privat bolig i England

Versailles-parketten 'in action' - man behøver ikke ret meget andet end Versailles-gulvet for at skabe dramatisk, overdådig stemning.

french_parquet_london

Parketgulv Versailles

Versailles-gulv fra Vintagefloors.dk

Vintage Floors' Versailles Parketgulv er en reproduktion af den klassiske parket fra Versailles Slottet i Frankrig.

Vintagefloors.dk

Versailles-gulv

Versailles-gulvet hos Matilde Andersen

Matilde Bromann Andersen // @matilde_and

Matilde er ikke alene om at elske Versailles-gulvet

Det stigende antal billeder af gulvet i både feed og stories gjorde os nysgerrige, så vi ringede til Københavns Listefabrik, der forhandler gulvet.

Herfra var meldingen klar:

– Vi oplever uden tvivl en stigende interesse for vores specialmønstre. I starten af 1900-tallet lagde man gulvene i enkeltstave på slotte og herregårde, og i lejligheder blev gulvene lagt i de rum, hvor herskabet mødtes. Så udtrykket er ekstravagant – og for dem, hvis boliger kan bære det, fortæller gulvekspert Kjeld Dons Lindbjerg, der blandt kunder og kolleger er kendt som Gulv Kjeld.

– For 4 år siden solgte vi 1-2 af den type gulve årligt. Men nu oplever jeg oftere og oftere kunder dreje til venstre i vores showroom, hvor vi udstiller vores high-end vintagegulve, deriblandt Versailles. De er af egetræ, som er en traditionel træsort for danskere, men de skiller sig ud på grund af mønstrene. De er unikke og bryder med formerne. Versailles-gulvet er nærmest en kunst, siger han og tilføjer, at han indenfor de sidste seks måneder har leveret Versailles-gulv til en lang række projekter og modtaget et hav af forespørgsler på det.

Versailles-gulvet er en reproduktion af det oprindelige gulv på Versailles-slottet i Frankrig. Det er også brugt på en lang række slotte og herregårde i Frankrig.

– Versailles er for franskmændene, hvad sildebenene er for os. Men uanset om man er frankofil eller ej, er den stigende interesse i Versailles-gulvet et udtryk for, at man gerne vil noget andet. At man tør tænke anderledes og måske gerne vil have noget, naboen højst sandsynligt ikke har, vurderer Kjeld Dons Lindbjerg,

De store kvadrater er skabt af parketstave lagt i et komplekst mønster i en ramme af egetræ og købes altså som færdiglagte kvadrater, som både kan lægges diagonalt (som på slottet) eller i lige linjer alt efter hvilket udtryk, du går efter.

Med andre ord, slipper du altså for det store præcisionsarbejde med at lægge det helt fra bunden, og kommer måske hurtigere i mål, end hvis den står på sildeben. Til gengæld når du nok også kistebunden før.

Klassisk sildebensgulv

@ida__ryden

Chevrongulv

Chevrongulv

habundgood

Mosaikparket

Iben og Niels Ahlberg

Fletparket

Fletparket fra Tarkett

Tarkett

Amalienborg parketgulv på Amalienborg

Amalienborg parketgulv på Amalienborg

Amalienborg Museum