Snapshots fra min boliguge: Redaktionschefen

Se med, når Bolig Magasinets redaktionschef, Anja hellberg, tager dig en tur med behind the scenes på redaktionen.

2. oktober 2014 af Anja Hellberg

Besøg af tre (jyske) læsere
Vi sidder nogen gange og sovser os lige lovlig meget ind i københavnske specialbutikker og designnørderi her på redaktionen, og så er det jo fantastisk, at vi kan lokke nogle af vores læsere til at komme og give os deres mening om magasinet råt for usødet - og det gjorde Anette, Louise og Jeanette, som vi havde fundet via Facebook. Tak for jeres tid, dejlige damer!

Gopler i glas
I løbet af en uge har jeg set de her figurer fra Hay 10 forskellige steder på Instagram, på moodboards etc. (bl.a. Sofie Børstings moodboard fra sidste uge, hvor jeg flere af jer kommenterede på netop de 'indespærrede' vandmænd). Den her flok er nok en anelse overvældende hjemme på kommoden, men en enkelt ville være smuk i et stilleben i vindueskarmen, hvor lyset kan spejle sig i den.

Jul i oktober
Julen begyndte faktisk allerede i juni på Bolig Magasinet, men det gør det ikke mindre mærkeligt at sidde og pynte et smukt juletræ i starten af oktober. Du kan se resultatet i nr. 178, der udkommer 6. november.

Juleforside x 20
Og masser af det! Når vi vælger forside, foregår det nemlig helt lavpraktisk og anarkistisk ved at printe et væld af muligheder ud, hænge dem op og langsomt pille no go's ned en efter en. I næste uge afslører jeg, hvor meget (eller hvor lidt?) vi egentlig gør ved vores forsider, før de ryger i tryk.

Gid, man kunne spise maling
Vi elsker farver, især når de som her ligner lækre pasteller. Prøverne er fra Sadolins nye efterårskollektion, og nyhedsredaktøren og jeg beslutter os for, at vi er nødt til at anskaffe os en plade derhjemme, som vi løbende kan give en ny, smuk farve igen og igen. Og igen. Og igen.



Som myrer i en tue
Fem mennesker, 32 papkasser, ni større og møbler og fotografens yndlingste skulle der til for at skyde den stue-forvandlingssag, du kan se i november-nummeret. Og nu har artdirectoren så en halv, støvgrøn væg i sin stue ;-)



Designspotting
Jeg ser design overalt, og ofte er det ikke det, som er til salg, der er det mest interessante - det har alle de andre jo også! Hos Stilleben har de fx disse runde herligheder i messing fra amerikanske Ladies & Gentlemen Studio. Lamperne sælges ikke i Danmark og laves ikke til europæisk 240 W, men hey, det har da ikke forhindret de kreative sjæle inde i Niels Hemmingsens Gade i lige at ommodellere lamperne, så de kan bruges herhjemme. Så er den idé givet videre.

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...