Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHvis du gerne vil have lidt hulestemning i soveværelset eller måske har skråvægge eller lavt til loftet, så kan du overveje at fjerne dit sengestel og blot lægge madrassen på gulvet.
Det er hyggeligt, og det giver en anderledes, minimalistisk fornemmelse i forhold til en standardseng med stel. Du skal blot huske at lufte ud under madrassen eller eventuelt bygge en lav bund, f.eks. af paller, så luften kan cirkulere under sengen.
Mangler du lidt inspiration til, hvordan looket kan fungere i dit hjem, har vi samlet syv lækre soveværelser, der fungerer helt perfekt med madras på gulvet.
Her passer madrassen perfekt ind i den minimalistiske stil - sengetøjet er holdt i samme farver som resten af lejligheden, og det skaber god sammenhæng.
Har du skråvægge eller lavt til loftet, kan det give en mere luftig fornemmelse, hvis du rykker madrassen ned på gulvet.
Her er madrassen på gulvet kombineret med lækker bohostil med farverige tæpper, træelementer og grønne planter.
Væggen kan let blive lidt bar, når du fjerner højden på sengen, så du kan f.eks. vælge at stille nogle fine dekorationsstiger bag sengen og dekorere med fotos, kunst og nips.
Et soveværelse holdt i sort og hvidt med enkelte træelementer. Madrassen på gulvet giver hyggestemning, så det samlede udtryk bliver lidt mere afslappet.
Det pink sengetæppe og brune puder med pink elementer giver farve og varme til rummet, og den vævede vægdekoration skaber hyggestemning.
Den afslappede stemning passer perfekt til newyorkerloftet med en rustik dekorationsstige, der giver lidt højde og et fint, lavt natbord, der passer perfekt til sengen.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere