Ny sengetrend spirer på Instagram og den er... vild!

Glem alt om himmelsenge og høje kontinentalsenge. Skal vi tro Instagram kommer vi nok til at sukke efter en helt ny type seng i fremtiden.

Platform seng
© Line Blirup Bidstrup

I disse tider er der særligt meget fokus på søvn.

Især fordi, det er hele fundamentet for vores sundhed, og vores opmærksomhed på netop dette er spirende.

Derfor virker nyeste trend i Instasfærens bolighjørne også oplagt. Vi finder den nemlig i soveværelset, hvor benene bogstavelig talt er blevet fejet væk under sengen.

Ekstravagante plateau-senge hitter.

Et interiør-element, der har en snert af 70'erne over sig, en snert af luksushotel og lidt japansk minimalisme.

Første gang platformsengen dukkede op i vores feed var hos @lineblirupbidstrup, der i renoveringen af et kæmpe palæ i Svendborg fik bygget en seng ind i soveværelsets smukke sildebensparket - tilmed i en 3 x 90 cm bred version med plads til hele familien.

Hjemmebygget platform som seng
© Line Blirup Bidstrup
DIY seng og platform
© Line Blirup Bidstrup
Træplatform til seng
© Line Blirup Bidstrup
plateau platform seng
© Sofie Parelius

Siden er den dukket op hos andre danske Instagrammere.

Blandt andet hos Sofie Parelius, der står bag profilen af samme navn.

Her er platformsengen også blevet introduceret i familiens igangværende renoveringsproces, hvor soveværelset har fået et luksuriøs væg til væg-tæppe, som sengen er en del af, mens influencer Tina Maria lægger an til en tredje udgave af sengetypen.

I opførelsen af deres nye hus, som er skabt af arkitekt Lasse Fragtrup, er en luksuriøs plateau-seng på tegnebrættet med to trin, der går i et med soveværelsets flisegulv.

LÆS OGSÅ Undersøgelser viser, hvilken farve der er bedst at male i soveværelset

Er du også vild med idéen om en anderledes seng, som trioen ovenfor, kan du få samme fornemmelse med en lav sengeramme - søg på japansk sengeramme.

Du kan også fjerne benene på din boksmadras bygge en "ramme" til den i stedet - ideelt set i samme materiale som dit gulv, hvis du gerne vil have den indbyggede følelse.