Undersøgelse viser, hvad de mest populære soveværelser på Instagram har til fælles

Med Instagram er soveværelset ikke længere forbeholdt privatlivet. Mange deler nemlig billeder fra hjemmets allerhelligste i håb om at høste likes og inspiration. Og de mest populære soveværelsesbilleder slægter hinanden på.

© @helenehoue / @kvadrat1670

Med mere end 11 millioner billeder tagget med #bedroom på Instagram må det stå klart for enhver, at vi har bevæget os lysår væk fra en tid, hvor soveværelset var privat og på ingen måde noget, andre mennesker blev indviet i.

I dag viser vi gladeligt alle hjemmets rum fremfor andre i vores digitale portfolio og soveværelset er tilmed det af hjemmets rum, der er mest delt - kun overgået af køkkenet - når vi ser på de reneste former af hashtags på engelsk.

Hvad endnu mere interessant er, så har de mest populære soveværelsesbilleder på Instagram nogle tydelige elementer til fælles. Det viser en gennemgang, som det engelske firma, Soak&Sleep, der sælger tilbehør til soveværelset og badet, har lavet af hundredvis instagrams mest populære soveværelsesbilleder.

Konklusion lyder blandt andet, at vi vil have hjemlig stemning og personlig nerve. Dermed lå ingen hotelværelser i toppen af listen. Hvad der mere præcist kendetegnede soveværelserne kan du se nedenfor:

1 Hvidt sengetøj

Med hele 54,3 %, var den suveræne genganger hvidt sengetøj. Det er måske slet ikke så underligt, for hvidt sengetøj giver en skøn følelse af ro og renhed.

Bare fordi sengetøjet er hvidt, behøver resten af soveværelset ikke være farveløst. Gør som @kodeordeter og mal væggen i en fed farve der giver varme til soveværelset, eller tilføj en grøn plante der giver massere af liv.

2 Vinduer

Selvom soveværelset generelt er et sted, hvor man helst ikke vil have for meget sollys ind, snupper vinduer alligevel anden pladsen på listen over det, de mest populære soveværelsesbilleder på Instagram har til fælles.

3 Halvandenmands seng

Den mest populære sengestørrelse med 43.5%, var en 'queen size', hvis mål er lidt større halvandenmands seng.

Ud over at være perfekt til at flyde ud slappe af i, tager en større seng sig bare bedre ud på billeder. Noget tyder dog på, de ikke skal være alt for store.

4 Dekorative puder

Nej det er ikke særligt praktisk, med en seng der er fyldt med dekorative puder, der skal af og på hele tiden... Men vi kan ikke komme uden om, at de helt sikkert gør noget godt for et rum.
Se bare @skovbon's soveværelse, hvor puderne binder rummet sammen med de øvrige dekorationer, og gør rummet hyggeligt og indbydende. Samtidigt er det en nem måde at skifte udtryk i et rum.

5 Trægulve

Hvis du overvejer, om du skal have fliser, gulvtæppe eller trægulv i soveværelset, har instagram talt! Blandt de mest likede insta-soveværelser har 41,3 % trægulve.

6 Minimalistisk tema

Et soveværelse er nok det vigtigste rum, når det kommer til afslapning. Dette afspejler denne listes sjetteplads. Et soveværelse proppet med nibs og larmende dekorationer, er derfor ikke eftertragtet på instagram.

Det behøver dog hverken være kedeligt eller tomt. Gør som @kvadrat1670, og brug fede detaljer som et spændende natbord, og rare tekstiler. Skift de hvide vægge ud med en cool grå for en rolig stemning.

7 Hyggeligt tæppe

Det er et kendt trick, at bruge et stratetisk smidt tæppe på insta-billeder, for at få det til at se hjemligt ud - og noget tyder på det virker. 37.0 % af de mest likede billeder, har hvertfald en eller anden form for hyggeligt tæppe. Hvis du mangler et eksempel kan du bare se det forrige billede!

8 Gulvtæpper

Når nu instagrams brugere foretrækker trægulve, er det heller ikke overraskende at 34.8%, af billederne havde et gulvtæppe. Der er da ikke noget bedre end at stå ud af sengen på et blødt tæppe.

9 Hvide detaljer

På en niende plads lå soveværelser med hvide detaljer. Match sengetøjet med hvide detaljer, der kan komme til at stå endnu mere frem ved at male væggene i en cool farve. Se bare hvordan væglampen hos @karolinekjoelhede træder smukt frem mod den olivengrønne væg.

10 Sengegavl

At have sengegavl eller at have ingen sengegavl? Det er spørgsmålet.

Kigger vi til Instagram lyder svaret AT HAVE! Og det giver mening. Sengegavle er med til at give en fin finish til soveværelset. Se bare hvordan @helenehoue's sengegavl giver en fin ramme til sengen, der nærmest bliver en del af billedvæggen.