Ved at bytte denne éne ting ud i soveværelset får du en bedre søvn

Mange lider af dårlig søvn, måske endda uden de selv er helt klar over det. Læs med her og find ud af, hvordan du med et simpelt trick kan optimere din søvn.

Lyserødt soveværelse
© Cozy Living

Du ved sikkert allerede, at det er en dårlig idé at tage mobilen med ind i soveværelset, når du skal sove. Men vidste du, at der er en anden overset ting i soveværelset, der kan forstyrre din søvn mindst lige så meget?

Mange tænder natlampen ved sengen, inden de skal sove, men faktisk er helt almindelige lamper også en kæmpe synder, når det kommer til at den gode nattesøvn.

Forskning viser, at den forkerte type lys om aftenen og natten kan have store konsekvenser for din søvn, og ifølge forskere er kunstigt lys om aftenen en stor del af grunden til at så mange mennesker i dag ikke får nok søvn.

Selv dæmpet belysning som en helt almindelig natlampe kan faktisk lave rod i din søvnrytme.

Læs med og find ud af, hvad du kan gøre, hvis idéen om totalt mørke før sengetid ikke lyder appellerende.

Blåt lys er no - rødt lys er go!

Kunstigt lys som det i din smartphone eller din natlampes LED-pære har et blåt skær og korte bølgelængder og det er disse, der kan virke hæmmende på kroppens produktion af søvnhormonet melatonin.

Men da du nok ikke har tænkt dig at begynde at leve uden noget lys efter solnedgang er det næst bedste, du ifølge forskningen kan gøre for dig selv og din søvn at udskifte dine elpærer med nogle, der giver et mere varmt og rødligt skær.

Forskning viser nemlig at det røde skær er langt bedre for din krop om aftenen.

Hvis du vil sikre dig en bedre søvn, så er alt du skal gøre altså at udskifte pæren i din natlampe - simpelt, ikke?

Få fat i den rigtige pære, og din krop vil takke dig

Udskift pærerne i alle lamperne i dit soveværelse med en rød elpære eller udskift blot den pære der sidder i din natlampe, som du så kan have tændt før sengetid.

Du kan også vælge en af de typer intelligente pærer, der ved hjælp af en fjernbetjening eller din smartphone kan skifte farve og styrke - for eksempel denne fra Bauhaus til 89 kr. eller denne fra Phillips Hue-systemet til 572 kr.

På den måde kan du stadig bruge lampen med normalt lys om dagen.

Hvis du ikke har en lampe på dit natbord, så find inspiration til en flot bordlampe på vores liste med 10 stilfulde bordlamper til dit hjem.

Phillips hue rød pære
© Phillips

TIP Vælger du de fleksible elpærer, hvor du selv kan styre lysets tone, kan du også vælge et mere varmt, rødligt skær i stuen før sengetid i de måneder, hvor det tidligt bliver mørkt.