10 smukke tv-møbler, der opgraderer din stue

Er du i tvivl om, hvilket tv-møbel du skal have? Så skal du læse med her, hvor vi viser 10 tv-møbler, som i den grad vil give din stue masser af charme og liv.

Tv møbel i træ
© brdr-friis

Find dit nye flotte tv-møbel her

Tv-møblet kan ofte være en udfordring at få tilpasset en stilfuld indretning, og det kræver sommetider store mængder af tålmodig og eventuelt kompromisser for at finde det rigtige.

Tv-møblet skal nemlig kunne gå i samspil med det resterende i hjemmet. Det skal passe til fjernsynets størrelse, vægfarver, sofaen og alle de andre genstande og møbler, du har. Der skal tages højde for farver, former og proportioner.

Find inspiration til 10 tv-møbler, der måske er lige det, du leder efter.

funktionelt tv møbel
© FDB møbler

Tv-bænk af eg

Bag denne underskønne bænk 'Radius', står to unge møbeldesignere, Diana Mot og Isabella Bergstrøm. De to designere blev færdiguddannet fra VIA Design i Herning i 2016.

Bænkens design bærer præg af de to designeres ideologi om, at design skal være anvendeligt og samtidig æstetisk, og det må man sige, de formår at videregive.

'Radius' er et funktionelt, tidløst møbel, som kan bruges alle steder i indretningen. Det kan bruges som bænk i entreen, som ekstra opbevaringsmøbel, som sofabord eller som et smukt tv-møbel.

Tv-bænk, 'Radius', h 40 x b 145 x 45 cm, fra FDB-møbler til 6.999 kr. - kan købes her.

Hvidt tv-møbel
© Normann Copenhagen/Royal Design

Hvidt tv-møbel

Kommoden 'Kabino' fra Normann Copenhagen er designet af danske Simon Legald, som blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2012.

'Kabino' har et industrielt udtryk; rammen af ask bryder det industrielle og tilføjer eksklusivitet og varme til hjemmet.

Kommoden er velegnet til brug som et tv-møbel eller ideel opbevaringsløsning til stuen, gangen eller soveværelset.

Tv-møbel, 'Kabino', h 61 x b 114 x 42 cm, fra FDB-møbler til 6.999 kr - kan købes her.

Tv-møbel fra Montana
© Montana

Klassisk tv-møbel fra Montana

Designeren bag Montana TV-møblet ’VI19' er grundlæggeren af Montana Møbler A/S, Peter J. Lassen.

Du er garanteret god opbevaringsplads med dette stilrene og enkle tv-møbel, som vil passe perfekt ind i et moderne hjem.

Her har vi vist møblet i farven New White, men det kan bestilles i alle Montanas 42 lakfarver.

Væghængt tv-modul, 'VI19', h 24 x b 138 x 38 cm, fra Montana til 10.400 kr. - kan købes her.

Tv-møbel i valnød
© Bovento/Andersen Furniture

Tv-møbel i valnød

byKATO 'S1' skænken er designet af Andersen Furniture, som er blandt de ældste designvirksomheder i Danmark.

Det arkitekttegnede TV-møbels korpus er fremstillet af massivt valnøddetræ og træet bliver sorteret i hånden for, at sikre ensartet farve og struktur.

'S1' skænken passer perfekt ind i ethvert hjem, der sætter pris på et tidsløst og klassisk design.

Tv-møbel, 'S1', h 68 x b 200 x 50 cm, fra Andersen til 28.639 kr. - kan købes her.

Tv-bord i egetræ
© Gazzda

TV-bord i egetræ

'Ena' tv-bordet er designet af Salih Teskeredžić for møbelvirksomheden Gazzda og er fremstillet i naturlige og moderne materialer.

Det moderne og enkle tv-møbel tilføjer varme og sjæl og passer ind i de fleste boliger og indretninger, specielt i et skandinavisk hjem.

Tv-møbel, 'Ena', h 45 x b 135 cm, fra Gazzda til 7.595 kr. - kan købes her.

Tv-skænk sæbebehandlet eg
© Woud

Tv-skænk i sæbebehandlet eg

Designerne bag det elegante og tidløse 'Virka' tv-møbel for Woud er Røpke Design & MOAKK.

Woud er en dansk designvirksomhed, hvis ambition er at skabe originalt design i moderne, skandinavisk stil.

Møblet er designet med skydelåger og sortlakeret minimalistisk stel, som giver et moderne og tidløst udtryk. Man kan derfor roligt sige, at 'Virka' lever fuldstændig op til brandets ambition.

Tv-møblet fås også i sortlarkeret eg.

Tv-skænk, 'Virka', h 47 x b 120 x 40 cm, fra Woud til 6.499 kr. - kan købes her.

Tv-bord sort eg fra Muuto
© Muuto

Tv-bord i sort eg

Søren Rose Studio står bag denne 'Reflect' skænk for Muuto, som emmer af detaljer og kvalitet.

Tv-skænken er i sortbejdset eg med god plads til opbevaring, og de kurvede former på lågerne giver skænken et morderne og klassisk touch.

Uanset om du bruger 'Reflect' som tv-møbel i stuen eller til opbevaring i kontoret, er du sikret et tidsløst møbel, som tilfører varme og stil til rummet.

Muutos 'Reflect' fås i tre forskellige størrelser og i sortbejdset eg eller i eg.

Tv-skænk, 'Reflect', h 69,4 x b 179,8 x d 40 cm, fra Muuto til 21.900 kr. - kan købes her.

Tv-møbel i eg med sildebensmønster
© Bolia

Tv-møbel i hvidolieret eg

Dette elegante tv-møbel er en del af Bolias 'Luxe'-serie, som er designet af Michael H. Nielsen.

Bolias designfilosofi bygger på den skandinaviske designarv, hvor både bæredygtighed og naturlige materialer i høj kvalitet er i højsædet.

'Luxe' tv-møblets smukke sildebensmønster går hånd i hånd med en moderne og let indretning og giver din stue masser af liv.

Mediemøbel, 'Luxe', h 44 x b 153 x d 45 cm, fra Bolia til 9.099 kr. - kan købes her.

Tv-bænk med hylder
© Ellos Home

Tv-bænk og konsolbord i ét

Den superfine 'Reol Gugge' finder du i Ellos Homes sortiment. 'Reol Gugge' er idéel som tv-bænk, og det enkle design gør, at du nemt kan style dit rum, præcis som du har lyst til. Du kan eksempelvis pynte bænken med lækkert nips eller grønne planter, så tv-bænken kommer til at passe perfekt til din personlige stil.

Tv-bænk, 'Reol Gugge', h 60,5 x b 150 x d 30 cm, fra Ellos til 1.799 kr. - kan købes her.

Hvidt tv-møbel i metal
© Ikea

Hvidt tv-møbel i glas og metal

Johan Kroon er designeren af dette Ikea VITTSJÖ tv-møbel.

Tv-bænkens design i metal og glas giver det et moderne og industrielt look, som passer særligt godt ind i en stilren, skandinavisk indretning.

Tv-bordet ses her i hvidt, men fås også i sort/sortbrun.

Tv-møbel, 'VITTSJÖ', h 53 x b 100 x d 36 cm, fra Ikea til 349 kr. - kan købes her.