Indretning af stue
© Ilva

I stedet for at stille din sofa op ad væggen, så prøv denne idé

Måske er det på tide at ændre lidt på indretningen i din stue?

25. juli 2018 af Tanja Heman

Gør plads til sofaen

Mange starter med at stille sofaen op ad væggen, når de skal indrette en stue og det er en helt oplagt tilgang at have, men der findes mange andre muligheder, hvis du tør at gå imod strømmen og placere din sofa et andet sted end op ad væggen. Disse tre idéer kan være med til at åbne din stue op og skabe bedre dynamik og rum for samtale og hygge. 

Skab et samtalehjørne 

Med to sofaer overfor hinanden eller måske én sofa og to stole ved siden af, får du skabt et samtalehjørne. Et sted, hvor der er plads til at bruge snakketøjet, og hvor fjernsynet ikke dominere sofazonen.

TIP En tung sofa står flot til lette loungestole. 

Opdel stuen med din sofa

Din hjørnesofa eller chaiselong behøver ikke at være placeret i et hjørne med væg langs begge længder. Ved at placere hele sofaen eller én af enderne ude i rummet, bliver der skabt en mere intim og hyggelig stemning. Stuen bliver samtidig opdelt på fineste vis, så du måske får plads til noget andet bag ved. 

Sofaen i store rum

I store rum, der ikke har skillevægge, kan en sofa, som er placeret modsat den væg, hvor du vil have dit tv, gøre en stor forskel. 

Ved at rykke sofaen ud fra væggen skaber du et lille rum i rummet med en god afstand til fjernsynet, som ellers ville have været vanskelig. Placer gerne et konsolbord bag ved sofaen, hvis du har pladsen. Det bidrager yderligere til rumopdelingen. 

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste