Sy oldschool grydelapper
Upcycling er det nye sort, og hvorfor ikke bruge trenden til at forvandle et klassisk blå- og hvidternet viskestykke til et sæt grydelapper?
Sådan gør du
Det har vi brugt: Kokkeviskestykke, pladevat, sytråd, hultang og anilinfarvet kalveskind fra Skindhuset.
- Mål stoffet op til ønsket størrelse (disse er 22 x 22 cm), og læg et stykke pladevat på retsiden. Sæt fast med nåle. Læg viskestykkestoffet ret mod ret og hæft pladevat bagpå med knappenåle. Sy hele vejen rundt, og lad en åbning på 4 cm stå til at vende i. Vend det hele ud gennem hullet, og pres godt. Sy en stikning 2 mm inde hele vejen rundt.

- Lav hul til stroppen med en hultang.

- Lav hul i stroppen med hultangen.

- Læderstroppen er sat på hos en hælebar for en ti'er.

De klassiske kokkeviskestykker får et moderne look med en strop i kalvelæder. Vær opmærksom på, at ud køber læder i god kvalitet (fx anilinfarvet), sp farven ikke smitter af. Modsat hvad mange tror, kan du sagtens vaske læder ved 40 grader i vaskemaskinen.
TIP Ofte kan du være hledig at finde læderrester i fx Skindhuset eller andre læderforhanldere til billige penge.

Stylisten bag
Eva-Marie Wilken er stylist og uddannet håndarbejdslærer. De seneste 15 år har hun arbejdet med indretning og styling, og hun elsker at finde kreative løsninger på genbrug af gammelt guld. Se mere på mariesverden.dk.
