Fem tips til forår i køkkenet
- Sig farvel til vinterens krydrede køkkensysler, og overvej, om du har store støbejernsgryder og andet udstyr, du ikke bruger i forårssæsonen. Gem det væk, og giv plads til forårets lette madlavning.
- Mal dine vindueskarme i en lys, blank farve med høj glans, som tiltrækker og reflekterer solens stråler.
- Trænger karklude, viskestykker og køkkenhåndklæder til en udskiftning? Gå efter fine print og lyse farver.
- Har du en opslagstavle? Giv den et opfrisket look med nye kort, print og minder i fine farver.
- Gå din samling af olier og eddiker igennem, og vær klar til at overdynge forårets salater med friske varianter. Psst ... Det gør ikke noget, at de er pæne.
IDÈ Har du et solrigt vindue? Plant dine krydderurter, tomater og chilier selv – fx i et minidrivhus.
PÅ BILLEDET Køkken, ‘Broby’, i farven ‘Hague Blue’, viste løsning med messinggreb, fra 150.000 kr., bordplade, i hvid quarzit, viste løsning, fra 60.000 kr., Kvänum.