Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserDu har måske set dem på Instagram. De sirlige rækker af træstave, der pynter i både lofter og på vægge.
Trælamellerne fandt vej til vores indretning som en løsning på akustikproblemer i især nybyg. Men en herlig bonus ved de træbeklædte vægge er også deres organiske bidrag. De fører nemlig naturen indenfor i byggerier, der kan opleves som kliniske og hvor høje, gammeldags paneler vil være et skidt match, mens maling ikke altid er nok.
Samtidig med, at de også nu bliver anerkendt for deres æstetiske kvalitet er måderne at indrette med dem på også blevet mere alsidige.
Se et udvalg af instagrams mest cool løsninger til, hvordan du kan udnytte panelerne.
En trappeopgang kan være svær at dekorere, og er der højt til loftet, kan der være en forfærdelig akustik. Mange vælger en billedvæg, som udsmykning, men du kan også gøre som @krea_pernille, og brug lamellerne til at udsmykke entreen.
Som erstatning for træbeton, er der også mange, der vælger at sætte panelerne i loftet. Et oplagt sted, med masser af overflade og som regel en lidt kedelig og overset del af et hus. Du kan enten vælge at fylde hele loftet, eller gøre som @m_trentemoeller og sætte panelerne op på et afgrænset område.
Vil du udnytte vægpladsen, kan du ligesom med loftet gøre det på flere måder. Du kan beklæde hele væggen eller gøre lamellerne til at kunstnerisk indslag ved at lave et mindre felt. Se hvordan @louiselaursen_ har brugt lamellerne på endevæggen til at bryde den hvide væg og få varme ind i køkkenet.
En meget populær brug af panelerne er i entreen. Her kan man udnytte den ekstra plads bag tøjstænger eller kroge, hvor der normalt ikke kan hænge billeder eller lignende.
Lameller egner sig utroligt godt som sengegavl. Husk også at panelerne kommer i flere farver. Den mest typiske er lyse paneler, men som du kan se på billedet fra @casadecamilla, ser panelerne også utroligt flotte ud i en mørkere træsort.
Brug lamellerne til at gøre en skillevæg interessant og praktisk. Gør evt. som @mettebrink, og integrer en pejs i væggen. Kombinationen af flammer og varmt træ giver hygge og personlighed til stuen.
Det er også en mulighed at sætte lamellerne op alene for at skabe en gennemsigtig skillevæg a la 70'er-stil.
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere