3 ting, du kan gøre for at skabe en hvepse-fri zone i din have

Der er 15-20 procent flere hvepse i år, de er kommet tidligere og så er de endda fulde! Men du kan gøre noget, for at undgå dem på terrassen.

idenyt.dk konkurrencer
© iStock

De summende insekter, der truer med stik, når de sværmer omkring ved et veldækket terrassebord eller en flaske med sød sodavand er desværre en del af sommerpakken her til lands.

Og er sommeren særlig god, kan problemet med de bistre bæster blive endnu være!

Rammer varmen fx tidligere end sædvanligt som i 2018 kan hvepsene bygge deres hvepsebo tidligere, æggene er udklækket tidligere og dronningerne er døde før end ellers.

Sidste år betød det, at der var 15 til 20 procent flere hvepse end sædvanligt og de var særligt rastløse, fordi de ikke havde noget at lave uden en dronning, og så var de til med berusede, fordi de spiste gærdet frugt, som også var blevet modent før tid!

Men du kan ifølge eksperterne gøre noget for at undgå de forbistrede hvepse - hvert år uanset hvor mange de end må være.

LÆS OGSÅ Skønne lanterne til dit uderum.

3 ting, du kan gøre for at undgå hvepse i haven

Start med at vælge, hvor du især vil undgå hvepsene, så du sætter ind det rigtige sted. Er det på terrassen, eller sidder i måske mest under et træ i skyggen?

1 Vælg de planter til haven, som hvepsene ikke kan lide - eller brug æteriske olier

Hvepse elsker blomster, så fjern dem fra det område, hvor du elsker at sidde og hygge og spise og plant i stedet nogle grønne planter og krydderurter, som de ikke kan lide. Fx alle former for pebermynte, citrontimian og eukalyptus.

Et studie fra 2013 viser, at mange hvepsearter frastødes af en lang række æteriske olier - bl.a. rosemarin, pebermynte, lavendel og ylang ylang. Så vælg den, du selv bedst kan lide og dryp den på et par vattotter og placer dem de steder, hvor hvepse oplagt vil bygge et bo eller tidligere har gjort.

Kilde: Natural Living Ideas

2 Lav et "fake" hvepsebo

Du kender sikkert tricket fra fuglenes verden, hvor silhouetter af store rovfugle bliver brugt til at skræmme småfugle fra at flyve ind i ruder. Brug en brun papirpose, som du hænger i hyggezonen, som en bikube-attrap. Det skulle få hvepsene til at flyve videre til andre områder.

Kilde: TV2

3 Ryg dem væk

Et trick, der dukkede op hos Idényt.dk i 2016 skulle efter sigende være garanteret virksomt! Tag et ildfast fad og for det med sølvpapir, læg en lille bunke tørt kaffegrums i midten og sæt ild til det, så det står og ulmer. Røgen driver hvepsene væk - en metode, der benytters i flere andre lande.

Kilde: Idényt.dk