40.000 følger Marias eventyrlige have på Instagram - få hendes bedste tips her

Hører du til dem, der synes, en have gerne må være vild og frodig, så er Marias have din hedeste drøm realiseret! Læs med og få hendes bedste tips til at skabe dit eget frodige uderum.

Inspiration til at indrette et orangeri
© @livsnyderhaven

Instagram-profilen @livsnyderhaven, bugner af inspiration til haven og hjemmet. Kvinden bag hedder Maria Lundvald, og siden hun startede sin profil i 2016, har hun fået næsten 40 tusinde følgere - og det forstår vi godt!

Ud over sin instagram, hvor hun deler billeder af haven, har hun også bloggen Livsnyderhaven, hvor hun blandt andet skriver om planter, blomster, indretning af rum i haven og hvad hun ellers har på hjertet.

Maria bor på en helt almindelig villavej i Aalborg sammen med sin mand, og voksne søn på 19 år. Tager man et hurtigt kig på hendes Instagram, vil man dog hurtigt opdage at hendes have ikke er helt almindelig.

Små haverum omgivet af smukke blomster og grønne planter, der klatrer rundt mellem hindanden, giver en have, man har lyst til at forsvinde væk i og glemme tiden.

Maria Lundvald har instagram-profilen @livsnyderhaven
Orangeri
© @livsnyderhaven
Uderum med bænk og tæpper
© @livsnyderhaven
Hyggekrog med bålsted
© @livsnyderhaven

Hvad er det vigtigste, du tænker over, når du skal i gang med at indrette haven og hjemmet?

Jeg prøver at følge mit hjerte og min intuition. Når jeg indretter hjemmet tænker jeg meget på, at få naturlige elementer ind. Det betyder, at jeg indretter med kokostæpper, træ skærebrætter, puder med smukke aftryk af natur osv.

På den måde hænger hjemmet sammen med vores have. Indretningen i vores hjem skal være organisk og let i udtrykket. Dog må husets indretning ikke være for "over-pyntet", da det slet ikke er mig.

Jeg bruger meget tid i haven, så det er vigtigt at hjemmet fungerer som en base, hvor jeg kan trække mig tilbage.

Rundt spisebord i lyst træ
© @livsnyderhaven
Senge-gavl i flet
© @livsnyderhaven
Badeværelse med træ
© @livsnyderhaven

Haven indretter jeg efter vores behov og så kigger jeg på forholdene i haven. Det duer jo ikke at have en terrasse, som er lille, hvis man ofte har mange gæster. Eller at have en køkkenhave i skyggen eller en have, der kræver meget arbejde, hvis man aldrig er hjemme.

Når jeg indretter mig udenfor, tænker jeg altid på at få planterne op i øjenhøjde og få skabt noget rum i haven som indbyder til eventyrstemning. Jeg bruger min have som et levende værksted og det betyder, at jeg altid har gang i et projekt i haven.

Udendørs siddeplads
© @livsnyderhaven
Teressemøbler
© @livsnyderhaven
Orangeri
© @livsnyderhaven

Hvad er det næste, du vil kaste dig over derhjemme?

Jeg drømmer om at indrette orangeriet på ny, da jeg er ved at være træt af indretningen. Så jeg tror, at jeg vil kaste mig over det i de kommende måneder, samtidig med haven folder sig ud, og alle mine små planter skal passes i orangeriet. Jeg glæder mig så meget til at haven bliver frodig igen!

Hvem inspirerer dig i forhold til indretning?

Jeg bliver inspireret, når jeg rejser. Jeg kan finde inspiration mange mærkelige steder, selv når jeg køber en kop kaffe på en lille cafe på strandene på Bali, eller det kan være på et restaurantbesøg i Spanien. Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvordan de indretter sig. Jeg finder også inspiration ved folk, som lever tættere på naturen, da der er så meget god kraft at hente der. Jeg har fx. besøgt Maria og Orin som har Kulkulfarm på Bali og det var en livsændrende oplevelse.

Indretningen er inspireret fra Spanien
© @livsnyderhaven
Indretningen er inspireret fra rejser ude i verden
© @livsnyderhaven

Hvad er dit yndlingssted i haven, og hvorfor?

Jeg elsker mange af mine haverum, så det er lidt svært at vælge. Når jeg sidder ved vores havedam og kigger ud over haven, er det skønt. Når jeg henter æg ved hønseslottet (noget som jeg kalder det) og hønsene løber over til mig, oplever jeg den der lykkefølelse, som ikke kan købes for penge.

Men hvis jeg absolut skal vælge et ynglingssted, så må det blive vores orangeri. Når jeg skal slappe totalt af, går jeg ned i orangeriet med en kop kaffe i hånden. Jeg kan bruge timer dernede - på ingenting.

Er der noget man skal overveje hvis man selv går og drømmer om et orangeri?

For mange er det en stor drøm at have sit eget orangeri. Men mange tænker ikke på at der også er arbejde forbundet med det. Det skal fx. vaskes ned to gange om året. Vores orangeri er lavet af naboens gamle vinduer, så de kræver engang imellem lidt maling.

Det sviner også en del når vores vin er moden, for så falder de modne vindruer jo ned på spisebordet og på gulvet. Men jeg elsker det hele, selv om der er arbejde forbundet med det - for det bringer mig mentalt ned i tempo.

Men hvis man vil anskaffe sig et drivhus eller et orangeri, er det vigtigt at tænke på placeringen af det. Hvis det er for langt væk fra huset, så er det ikke særligt praktisk, når man skal slæbe bestik og tallerkener derned. Hvis man vil dyrke tomater i det, skal det ikke stå i skyggen 24/7.

© @livsnyderhaven
Flettet stol fra Nordal
© @livsnyderhaven
© @livsnyderhaven

Hvis du ikke skulle tænke på penge, hvad drømmer du så om at eje?

Jeg har i flere år drømt om Poul Kjærholm PK 54, det er verdens smukkeste spisebord. Jeg får det næppe nogensinde, men det er højt på min ønskeliste. Jeg har da også mindre drømme - fx at få udvidet hønseflokken med en gul dværgorpington høne eller et større opsamlingssystem til de store vandmasser, der kommer, som kan bruges i de tørre perioder i havesæsonen.

Hvad er dit musthave i orangeriet?

Det lyder måske lidt åndsvagt, men jeg knus-elsker min flettede boho stol fra Nordal.

Flettet stol fra Nordal
© @livsnyderhaven

Hvad glæder du dig mest til i foråret/sommeren?

Jeg ser frem til at kunne spise de fleste måltider på terrassen igen - åh vi elsker at lave mad på terrassen. Jeg elsker at gå ned i køkkenhaven og plukke en dusk persille, salat eller spiselige blomster. Jeg glæder mig også til at plante tomater og agurker i orangeriet. Jeg glæder mig også til at se alle mine Dahliaer springe ud og til at plukke buketter af dem.

Når først foråret rigtig tager fat, er jeg udenfor det meste af tiden.

Udekøkken
© @livsnyderhaven
© @livsnyderhaven

Hvad er dine bedste tips, hvis man gerne vil have en mere levende og naturlig have?

Mit råd er, afprøv dig selv, kast dig ud i det og få erfaring. Jeg har plantet solsikker i skyggen og klippet roserne alt for meget ned. Husk naturen skal nok klare sig - også selv om du lige glemmer at klippe stauderne ned på det rigtige tidspunkt. Det går nok. Hvis planten visner (det gjorde mine solsikker i øvrigt! ) så tilgiv dig selv.

Nyd i stedet, at du overhovedet har mulighed for at have en have. Mulighed for at afprøve dig selv og skabe din oase.

For at få en frodig og levende have skal man ikke være fedtet, når man køber planter til sit bed. Jeg planter meget tæt i min have, så jeg køber mange planter - så haven hurtig bliver frodig. Faktisk er det sådan, at jeg gerne dobler op i antal. Jeg klipper ikke meget ned, men lader det vokse og have sit eget liv. Jeg kan bedst lide det sådan, og det er jo altså MIN have. Uanset hvad de profesionelle siger.

Kan du anbefale nogle blomster til haven, der er lette at holde og som er gode til at bruge i buketter?

Jeg vil anbefale hortensia i haven, da de står smukke hele sommeren. De er nemme at holde, de skal bare have surbundsjord at stå i. De er rigtig fine i sommerperioden på terrassen. De findes i øvrigt i mange udgaver og går man ud på et gartneri har de som regel et stort udvalg.

Til buketter anbefaler jeg rosen Queen of Sweden - den er virkelig smuk og nem at holde.

© @livsnyderhaven
© @livsnyderhaven
© @livsnyderhaven
© @livsnyderhaven

Hvilke ”oversete” eller små bolig-Instagramprofiler følger du selv, som du synes fortjener lidt larm?

Åh der er mange skønne. Jeg vil helt sikker anbefale s.o.n.i.a.d, ovesparadis og kulkulfarm.