9 steder, du kan shoppe din næste plante online
Kan du heller ikke få nok af store, grønne planter i din have, og smukke, farverige blomster i din stue? Med et enkelt klik, kan du nemt og hurtigt få nye planter leveret helt til døren.
Uanset om man er født med grønne fingre eller ej, er det nok de færreste der ikke bliver glad for en ny plante. En plante tilfører liv til indretningen, og faktisk har undersøgelser endda vist, at planter kan være med til at reducere stress, rense luften og forbedre ens humør.
Der findes mange smukke og forskellige varianter, og du har måske også prøvet, at beslutningen kan være svær, når du skal vælge din næste plante hos blomsterhandleren.
Vidste du, at der faktisk findes mange hjemmesider, hvor du kan klikke blomster og planter direkte hjem til din dør?
Planter er måske ikke det, du normalt overvejer at bestille online – men det er smart. På den måde kan du i ro og mag hjemme i sofaen beslutte, hvad dit næste plantekøb skal være.
Vi har samlet 9 steder, du kan shoppe planter til både hus og have online.
Greenify – de nyeste trends indenfor planter
Greenify er en konceptshop, hvor de leverer færdigplantede løsninger til Københavnerne. Du behøver ikke gøre andet end at vælge plante og krukke – så klarer de resten for dig. De ved, hvad de nyeste trends indenfor planter er, og guider dig til både at finde den rette, og til at passe den på bedste måde. Desuden kan du også sammensætte din egen altankasse, og få den leveret lige til at sætte op på altanen. Udvalget byder på alt lige fra stueplanter og træer til krydderurter.
Find webshoppen her.
Plantorama – bliv guidet til dit næste køb
Du kender formentlig allerede til Plantorama, som er et af de havecentre, du kan finde rundt omkring i hele landet. På deres hjemmeside tilbyder de både "klik og hent", hvor du kan bestille dine planter og hente dem i havecenteret, eller "klik og få leveret", hvor du kan få planterne leveret direkte til døren. På hjemmesiden kan du nemt se, hvilke varer der er mulighed for hjemmelevering ved. I toppen af Plantoramas hjemmeside, kan du også finde guides til ALT du har brug for at vide om dine planter, have, udplantning, bolig og meget mere.
Find webshoppen her.
Jespers planteskole – fast fragtpris
Jespers planteskole ligger i Holstebro, og er Vestjyllands største havecenter. Planteskolen tilbyder dog også levering af deres planter, så det ikke kun er folk omkring Holstebro, der kan få glæde af det store udvalg – og så til en fast pris på 89 kr. uanset størrelsen på købet. På hjemmesiden er det nemt at navigere i, hvor du kan finde de planter, du søger.
Find webshoppen her.
Laubjergs planteskole – et paradis for roser
Laubjergs planteskole, der ligger ved ringkøbing, har et stort udvalg af både indendørs- og udendørsplanter. De er især specialister i roser, og med et sortiment på over 500 forskellige slags roser, er det et oplagt sted at klikke hjem fra, hvis du går og drømmer om en smuk rosenhave.
Find webshoppen her.
Stueplanter.dk – et stort udvalg af planter til hjemmet
Leder du efter den perfekte hængeplante til badeværelset, en stor monstera til stuegulvet, eller måske en lille kaktus til køkkenet? Hos stueplanter.dk, er de specialiserede i netop indendørsplanter og har et stort udvalg, uanset hvad du er på udkig efter.
Find webshoppen her.
Ellos – moderne planter og nye blomstertrends
Ellos er måske ikke det mest oplagte valg, når du er på udkig efter planter. Hjemmesiden er især kendt for at være stedet, du kan købe tøj online, men de har faktisk også et stort udvalg af boligting og flotte, stilede indendørsplanter. De følger med i de helt nye blomster- og plantetrends – du kan fx købe en af de vilde blomsterskyer, der har kæmpe wauw-effekt, og som blandt andet er meget in på instagram.
Find webshoppen her.
Plantetorvet.dk – Danmarks første online havecenter
Plantetorvet.dk er Danmarks første online havecenter, hvor de leverer planter til hele landet. Da de har bygget hele deres virksomhed op omkring at være et online havecenter, findes der nærmest ikke det, du ikke kan klikke hjem til din have.
Find webshoppen her.
De lokale planteskoler
Et oplagt sted at gå hen, hvis du skal have planter til haven, altanen eller terrassekrukkerne, er hos din lokale planteskole.
Mange lokale planteskoler har også en online webshop og leverer, hvis ikke i hele landet, så i nærområderne. Tjek om din nærmeste planteskole eller havecenter har en webshop.
Lundhede – få råd til den specifikke årstid
Hvis du drømmer om en have, der ser smuk ud hele året rundt, kan det være, du skal besøge Lundhede.com. Her har de lavet et årshjul, hvor du kan blive klog på, hvilke opgaver der hører til en bestemt periode på året. Fx kan du se, hvad du gør klogt i at plante i marts, eller hvordan du skal beskytte dine træer, når kalenderen siger oktober. Når du har fundet ud af, hvad du skal kaste dig over, kan du klikke planter og udstyr direkte hjem fra hjemmesiden. Smart!
Find webshoppen her.
Anchers havecenter – egenproduktion og genbrugspotter
Hos Anchers havecenter i Greve producerer de deres egne planter i deres 6000 m2 drivhuse og 1500 m2 friluftsområde. Især deres hornvioler er blevet en populær vare. I havecenteret leveres planterne desuden i genbrugspotter, som kan returneres og genbruges.
Find webshoppen her.
PSSST få haveekspertens 4 tips til at plante dine altankrukker her.