Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserPallemøblerne bliver mere og mere udbredte som et budgetvenligt indslag på både altaner og terrasser. Det vidner adskillige brands salg af færdigsyede hynder til hjemmekreerede pallesofaer og loungemøbler.
Foruden en skræddersyet loungesofa, der kan bliver lige nøjagtig så omfangsrig, som du ønsker, kan de industrielle euro-paller også bruges til at skabe alt fra liggestole til vertikale krydderurtehaver.
Lav en lækker sommercocktail fra pallebaren, eller skab en afslappende sydlandsstemning med din egen pallegynge - mulighederne er (næsten) uendelige, når det kommer til at skabe møbler af paller - her er vores favoritter.
Men! Du skal være opmærksom på nogle ting, inden du giver dig i kast med projektet, for ikke alle paller er produceret med samme krav til kemi som i Danmark. Derfor....
Er der noget mere oplagt end at finde liggestolene frem, når temperaturen begynder at stige? Vi synes, at de flotte palleliggestole her indbyder til at flade ud med en god bog og en iskaffe i hånden.
Skab en fleksibelhyggelounge som denne med paller på din terrasse, der kalder på lange sommeraftener.
En alternativ, men smart måde at bruge en europalle udendørs er ved at lave et lille afsætnings/barbord. Stil pallen på højkant, og brug evt. fliser som bordplade.
Når du skal holde en lille "terrasse-komsammen" til sommer, skal du måske servere et glas vin eller en drink. Er der noget mere blæret end at åbne sin egen pallebar på terrassen?
Du kan også bygge dine egne pallestole, og med de eksisterende hulrum der er på en palle, kan armlænet bruges som drinkholder. Når du så er i gang, kan du jo overveje at lave et pallebord til, så du har et helt havesæt!
Skab hyggebelysning på terrassen ved at bruge en palle som lysekrone. Slib og mal en palle og hæng den op med reb eller kæder. Hæng derpå tomme glas med fyrfadslys i. Ser det ikke hyggeligt ud?
Paller kan også bruges til at skabe udendørs leg, ved at bygge ting til de mindste i familien. Se fx legehuset her der er bygget af paller!
Også et legekøkken er en sjov og anderledes måde at bruge pallerne på, og dine børn vil helt sikkert elske dig for det, for her kan de slå sig løs med mudder, vand og sand uden det gør noget, at alt bliver svinet til.
Kunne du forestille dig en afslappende stund i en gynge som denne? Vi kunne godt!
PSSST her kan du blive inspireret til at lave en svævende seng af europaller på terrassen. Det er SÅ hyggeligt!
Europaller kan også bruges som plantekasser, og det er en smart og flot måde at lave plads til dine yndlings krydderurter eller blomster på.
Ligger dine haveredskaber og flyder rundt omkring? Hvis du ikke lige har et skur til opbevaring af redskaberne, kan det være svært at finde ud af, hvor de skal være henne. Med en palle kan du lave en smart opbevaringsløsning som denne, som kan stå diskret i hjørnet af terrassen.
Hvis du ingen terrasse har, men har en lille altan er det faktisk også muligt at lave en palleoase der. En enkelt palle fylder nemlig ikke så meget, men kan give en stor hygge-effekt på altanen.
Drømmer du om et udekøkken på terrassen? Byg dit eget af paller. Det kræver ikke særlig mange materialer, og du kan selv sætte det sammen, som du har lyst – og så ser det flot ud!
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere