Plant spiselige blomster og 4 andre gode tips fra Danmarks ukronede havedronning

Hendes Instagram-profil får dig til at hige efter sommerens skønne udeliv, hvor haven danner rammen om solrige stunder. Få de bedste tips til en sommerklar have her.

© Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om have, udendørsliv, have for nybegyndere, køkkenhave, haveterapi, høns i haven, altaner som haven i højden og bæredygtigt byggeri.

Derfor er haven for Signe både et samlingspunkt for venner og familie og et sted, hvor hun kan slappe af med hænderne i mulden. Her får du nogle af udelivs-entusiastens bedste tips til en skøn sommerhave, mens vi nederst i artiklen har udvalgt 7 uundværlige items fra ILVA til den hyggelige have.

© Signe Wenneberg

Ved sommerhuset har Signe sit elskede drivhus, der danner rammen om et hyggelig uderum med solsengen Olano fra ILVA.

Det første, Signe Wenneberg gjorde, da hun overtog sin sommerhusgrund, var at bygge sit højtelskede drivhus. Her dyrker hun planter og grøntsager, men bruger det i ligeså høj grad som et udendørs opholdsrum. Det er dog langt fra det eneste gode ved haven.

  • Det bedste ved grunden er, at der er udsigt over marker, og at her er gamle træer. Huset ligger kilet ind mellem de gamle træer, der var på grunden i forvejen. Et kirsebærtræ ved hoveddøren, magnolia og åkande­magnolia på nordsiden, et frugtbart valnøddetræ og et vidunderligt cedertræ mod vest. Mod syd et paradis­æbletræ, der blomstrer pink i tre fantastiske dage hvert år, ved annekset et gammel gråpæretræ og midt på græsset et stort træ med spiselige kastanjer, der står ret tæt på drivhuset.
© Signe Wenneberg

Der skal være plads til masser af liv og fest i haven, synes Signe Wenneberg, der hver sommer har sine drenges venner boende ved sommerhuset.

De mange træer og hjørner i sommerhushaven er bare en lille del af det, som Signe elsker ved udendørslivet. For med den store have er der altid et udendørsprojekt, hun kan kaste sig over.

  • Det betyder alt for mig at være ude. Jeg er et ægte udendørsmenneske. Det har jeg altid været. Heldigvis har jeg en altan i lejligheden, så jeg lige kan gå ud hurtigt. Det gør en kæmpe forskel i hverdagen. Og så har jeg haven på landet – en sommerhushave på 1200 m2, hvor jeg kan gå og rode med mine projekter i timevis. Jeg elsker udendørslivet hele året rundt. Træerne. Årstiderne. Foranderligheden. Foråret er naturligvis magisk, fordi alting begynder forfra, og lyset kommer tilbage. Det er det, der er så fantastisk ved at bo i et land med årstider.
© Signe Wenneberg

Signe Wenneberg på sin terrasse, hvor det meget lange bord er samlingspunkt for familiens sommermiddage og festlige stunder.

Signes 5 råd til dig, der gerne vil skabe en hyggelig have

1 Så spiselige blomster

  • De nemme sommerblomster skal sås om foråret. Husk også at så spiselige blomster som morgenfruer, hjulkrone og tallerkensmækker. De er så smukke på salater. Man bliver helt glad!

2 Sug viden til dig

  • Læs noget om det, du gerne vil vide noget om. Slå op i bøgerne. Find gamle bøger – havebøger bliver aldrig outdatede. Botanikken er evigt aktuel.

3 Få fat i mange planter

  • Hvis du ikke har pengene, kan du dele og så alle planter selv – og få dem fra andre haveejere. Du kan også bytte planter. Hvis du har råd til at købe lidt planter, så tag på planteskolen en dag, hvor alle andre ikke er der samtidig, måske en tirsdag. Så har personalet god tid, og de ved så meget.
© Signe Wenneberg

Sommerblomster skal plantes om foråret, og pynter hele sommeren i haven og på bordet i enten vaser eller på salater.

4 Investér i et drivhus

  • At lave en hyggekrog i et drivhus betyder, at man kan bruge den året rundt. Man kan lægge sine børn til at sove på en solseng i regnvejr, når de er små. Og man kan selv tage en pause med avisen i drivhuset også, når der er larmende børn og unge i haven. Det er virkelig god have- og lysterapi samtidig.

5 Skab en skyggefuld hyggekrog

  • Hvis man nu vil have en hyggekrog ude i haven, så anbefaler jeg, at den lægges tæt på træer, i læ og i sol. I højsommeren kan det være rart at skabe en skyggefuld krog. Det er vigtigt med gode havemøbler og et bord, så man kan stille sin kop eller frokosttallerken.

--

Søger du mere inspiration til sommerhaven og indretningen af terrassen, finder du herunder syv udvalgte items, der passer passer perfekt i den hyggelige sommerhushave. Shop online her, hvor du også finder din nærmeste ILVA.