Boe lever af at indrette misundelsesværdige altaner - her får du hans insider tips

Du kan sagtens komme igennem sommeren med et bord- og stolesæt på altanen. Du kan også gøre som Boe og skabe et vidunderligt uderum uanset kvadratmeter.

Krukkehave på altanen
© Altan-alferne

Når foråret er i fuld gang, og sommeren lokker lige om hjørnet, begynder drømmene om en hyggelig udeoase at spire hos de fleste af os - især hvis vi er så heldige at have nogle kvadratmeter under åben himmel, vi kan kaldes vores.

Bor du med altan er det oplagt at indrette dig i krukker en masse. Men er du i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad, får du her den ultimative haveekspert i altanhøjdes bedste tips for dummies.

PSSST... Har du ikke plads til krukker på din altan? Frygt ej, du kan bruge altankasser i stedet. Her er vores bud påde flotteste altankasser.

Tips til krukker på altanen
© Altan-alferne

Boe Sallingboe stiftede sammen med sin hustru virksomheden Altan-alferne i 2011. Dehar specialiseret sig i at skabe natur på unaturlige steder - fx altaner - ved hjælp af store krukker.

Ifølge Boe kan du skabe liv i dine krukker, uanset hvilken type uderum du har, så længe du bruger lidt energi på, at få plantet rigtigt fra begyndelsen.

– Betragt dit uderum som et kæledyr, der ikke skal luftes. Accepter at planter er levende væsener, som stadig skal have opmærksomhed, nusses lidt med og have vand og gødning fra tid til anden, siger han.

Og det der med vanding er én af de ting, mange af os kommer i tvivl om, når det gælder det grønne selskab.

– Det handler om at sikre, at dine planter får en harmonisk vækst, og det kan sættes på en meget enkel formel: jo mere bladfang og blomst, jo mere skal dine planter vandes, når solen står højt på himlen, og hvis det blæser, siger han og understreger, at der naturligvis ikke skal gå Lalandia i den.

  • Når det er sagt, er det også vigtigt at forstå, at langt de fleste planter hellere vil stå lidt for tørt i krukken end lidt for vådt.

Og er der så nogle ting, er er no-go på en altan? Fx store træer, som mange nok tænker er forbeholdt haven?

– Det meste kan lade sig gøre – du kan plante træer, der er større end dig selv, skabe en luksusrestaurant for bier og sommerfugle, eller en blomstrende romantisk mormorhave. Valgene starter og slutter med dig, lyder det opmuntrende fra altaneksperten.

Krukker på altanen
© Altan-alferne

Ekspertens bedste tips til at plante i krukker på altanen

  • Plant mange planter tæt. Det giver en vild frodighed og større sandsynlighed for planternes overlevelse – især på en blæsende altan. Det kan koste lidt mere, men holder længere tid.
  • Har du en mindre altan, er klatreplanter en god løsning. Blåregn er et godt valg, og den passer godt ind i den populære japanske trend.
  • Leder du efter planter, som er mere tørketålende og kan klare at blive glemt i en periode, kan du blandt andet gå efter rød- og hvidtjørn, klitroser, lavendel, citronmelisse, rosmarin, vinca minor eller husløg.